Den danske sprog
Dansk er mit “første” sprog og da jeg lever af at skrive og tale, er jeg storforbruger af dansk, men jeg deler ikke de poetiske sammenligninger, man har foretaget, hverken Edvard Lembckes i “Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang” eller Benny Andersens “Vort muddermål er hæsligt, det har så fæl en klang”. Det danske sprog er hverken ungt eller smukt som en blondine – eller decideret hæsligt. Det lyder bare sådan.
Jeg pådrager mig måske trusler når jeg skriver, at jo længere man kommer ud i den europæiske del af det danske kongerige, des grimmere og mere uforståeligt bliver sproget. Visse dialekter er bare underlige lyde, som man bedst kan betegne som kaudervælsk (et rætoromansk ord, der via tysk har nået dansk). Har det en fæl klang? Ja – i forhold til f.eks. svensk, fransk, italiensk og tilmed tysk. Hvad skal vi så med det? Det må de universiteter, der har nedlagt uddannelser i andre svare på. De må mene, at danskerne har nok i det danske sprog og den palette af såkaldte fremmedsprog, det består af.
Der er stor indflydelse fra nedertysk (på dansk: plattysk), i runde tal 20 %, hvorefter kommer engelsk med 10 % og fransk: med 5 %. Jeg foretog engang det eksperiment at jeg i en debat om det danske sprog i mit oplæg anvendte en legetøjskvækfrø hver gang jeg skulle bruge et ord hentet fra tysk, engelsk eller fransk. Ordstyreren bad mig tale “rent dansk”! – hvilket netop var umuligt.
Alligevel må danskerne ty til engelsk når de forgæves har sagt “flæskesteg med rødkål” 10 gange og meget l-a-n-g-s-o-m-t for den spanske tjener, fordi de tror, at gentagelser fremmer forståelsen. Bedre bliver det ikke af at bede om “pig roast with red cole”. Bestil dog en paella i stedet for – de fleste danskere kender lyden fra “Mallorca”, som på dansk udtales med dobbelt “L”.
Denne tiltro til egne sprogevner er naturligvis en følge af at danskerne betragter sig som verdensmestre i det hele, bor i verdens bedste land og har nok i selv. Der findes over 8000 sprog i verden. Dansk tales af 6 millioner ud af verdens 8,1 milliarder mennesker. Regn selv promillen ud!
Jeg opholder mig mest uden for Danmark. I Tyskland taler jeg et nydeligt tysk, i Frankrig et tåleligt fransk og i England et forståeligt engelsk. Dermed lever jeg op til det, en del danskere fordrer: hvis mennesker fra udlandet vil opholde sig i Danmark skal de tale dansk – rent dansk vel at mærke; og i øvrigt huske, at i Danmark anvender man arabiske tal – ikke romerske!