Virkeligheder

Det er fordi Celine for nogen tid på Skype berettiget spurgte: Où es-tu? – Hvor er du? Mit svar var åbenbart for tøvende, for hun spurgte igen: Où es-tu vraiment? – Hvor er du i virkeligheden? Igen svarede jeg vist ikke tilfredsstillende, da jeg sagde ”Hvilken virkelighed?”. Madame lagde på.

Virkelighed er et af de ord, man studser over, når det bliver brugt i flertal. Ligesom sandhed. Der findes vel kun én sandhed og én virkelighed. Politiet ved, at det ikke er sådan. I deres higen efter sandheden præsenteres de for mængder af virkeligheder fra vidnerne til en ulykke. De var flere forskellige steder, måske bare et par meter fra hinanden, men de oplevede begivenheden helt forskelligt.

Det kan lyde så enkelt og ligefrem banalt, at det ikke er værd at ofre tankevirksomhed på. Men det gør jeg, for jeg lever i flere virkeligheder – ofte på samme tid, altså parallelt. Ene og alene, det samme menneske – med to ben på jorden og to arme i vejret og dog i forskellige virkeligheder. Sikkert som de fleste mennesker, som går fra virkelighed til virkelighed fra sandhed til sandhed dagen og livet igennem. Virkeligheden er ikke den samme for forskellige mennesker, på forskellige steder, til enhver tid – virkelighederne ændrer sig hele tiden.

Man skal nok vare sig for at være alt for opmærksom på den slags. Man kan hurtigt miste navigation, retning og formål med det hele. Det har jeg erfaret det meste af mit liv. Men især efter jeg begyndte at skrive erindringer. Det kan være lige så svært at beskrive fortiden som det er at forudsige fremtiden. Hvad er sandt, hvad løgn? Hvornår lyver erindringen om dette og hint? Hvornår bliver erindringerne mere fiktion, end fakta? 

Fiktion er ikke løgn, men en dimension af sandhed. Erindringen tager aldrig fejl. Måske husker den forkert på ligegyldige eller afgørende punkter, men erindringen er det, der er om det, der var. Endegyldigt. Den annullerer virkeligheden, måske ovenikøbet sandheden, det der rent faktisk skete, og erstatter den med forestillingen om hvad der skete.

Oui, madame: Jeg er lige her – i en af mine virkeligheder. Men også hos dig i din virkelighed. Tak fordi du ringer tilbage igen og igen!