Nattog

Jeg har tidligere beskrevet min begejstring for tog her i erindringerne. Den tog form allerede i barndommen, hvor mit kæreste legetøj var en modeltogbane, som jeg brugte flere år – og mange af min farfars penge – på at bygge. Den havde det hele: udbygget spor net, huse, tunneller, skiftespor m.m. – men ikke det, jeg senere blev mest glad for ved toget: restaurantvogne og sovevogne. Netop de to gør for mig togturen til mere, end at bevæge sig fra A til Z.

Har ofte hyldet toget fordi jeg mener at togrejsen er et billede af livet. Alt kan ske i et tog, alle slags mennesker mødes i toget, lykke og ulykke følges ad på rejsen og så er der jo mange steder restauranter og soverum i toget. Helt fundamentale livsfunktioner som at spise og sove kan realiseres, og hvis man i forvejen forsyner sig med andre nødvendigheder, kan man tilbringe timer og hele døgn på skinner. 

En vigtig ingrediens i livet er jo elskov og der er toget nærmest ideelt. Anne Linnet har i sin begavede, inciterende rocksang ”Nattog” beskrevet i tekst og musik hvordan togets indstændige rytme, dampende atmosfære og spontaneintimitet danner den perfekte scenografi og koreografi for fysisk kærlighed – en idræt jeg også har dyrket med stor glæde. Hvis jeg da ikke i min enekupe blot blunder, nyder lydene ved stop på mørklagte og tavse stationer eller tager det bad, som i nyere tid også er blevet en mulighed. Ind imellem suppleres denne oplevelse med rangering ind og ud ad færger, tilkobling med andre tog, afgangsfløjt og andet.

Jeg kan sidde i restauranten i timevis, også om natten, hvis muligt, og iagttage alle hånde rejsende og deres manglende orienteringevne, kamp med bagage og nervøsitet over forsinkelser og alt det, der også hører til togrejsen. Men også muligheden for at møde nye, falde i samtale eller blot tilkendegive sin nysgerrighed med skjulte blikke eller uskyldige, høflige hilsener.

Efter at have været en smule bortrangeret er nattoget de seneste år igen kommet på mode i det Europa, jeg holder så meget af. Måske lidt i modstrid med at togene bringer os hurtigere og hurtigere frem. Det siges, at nattoget er meget eftertragtet. Det kan jeg godt forstå. Det er jo som livet selv.