Alder ikke et tal
Denne dag fylder jeg 71. Nogle bortforklarer alder med at det bare er et tal. Det er noget sludder. Alder er lærdom og visdom, erfaring og erindring, enorme mængder af følelser og empati, kort sagt: en imponerende skat af levet liv, uanset hvordan det har været for den enkelte. Alder giver kvalifikationer, der ikke kan arves eller købes og som er helt unikke for hvert eneste menneske. Alder er adelstegn.
I et foredrag hos Ældresagen sidste år introducerede jeg begrebet ”gammeldom” – vi har jo i forvejen barndom og ungdom. Jeg synes ikke, der er noget galt med ordet gammel, så hvorfor ikke? Vi – mest gamle – havde en samtale om sagen og meningerne var delte. Nogle mente, at gamle stadig er et øgenavn og at gamle mennesker diskrimineres og vanæres voldsomt i vort samfund, andre at det er vigtigt at fremhæve os gamle og de kvalifikationer vi har for at bringe samfundet videre.
I min nye digtsamling ”TID” findes digtet ”Alder adler”, som også fandtes i digtsamlingen ”Hvis Alt Kommer Til Alt” (2015) – og her:
ALDER ADLER
Man kan være bange
for at blive ældre
og man kan være bange
for at blive gammel.
Hvis man er bange
for at blive ældre
er man måske
født gammel.
Men alder adler.
Man ved det ganske vist først
når man accepterer sin alder.
Så er det for sent
for nogle.
De tror måske at livet er kort.
Hvis man tror dét
kan det nemt blive for langt
fordi frygten for at miste det
fylder for meget.
Liv er at ældes.
Alder adler.
Alderen har lært mig
så meget
at jeg nu endelig
tør komme fra fornuft
uden frygt.