Prøveklud

Jeg er ikke så vild efter at være prøveklud for dette og hint; jeg venter gerne til alt fungerer så jeg kan koncentrere mig om målet og ikke bøvle med midlet. På den anden side – og i modsætning til det – har processer altid interesseret mig mere, end resultater. Men trafikal infrastruktur altid har interesseret mig, især offentlige transportmidler, som jeg er storbruger af og det skal dette kapitel handle om.

I 2020 indviedes Berlins nye lufthavn med det officielle navn Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt. Brandt var som nok bekendt en populær tysk kansler i begyndelsen af 70’erne. Lufthavnen med den såkaldte IATA-kode ”BER” åbnede 31/10-20 med 9 års forsinkelse og efter mange administrative og bygningsmæssige skandaler og naturligvis overskridelse af budgettet.

Jeg er ikke nogen novice hvad angår fly. Skal jeg være ærlig, så har jeg i årtier fløjet alt for meget i forhold til bæredygtighed, klima mv. og flyveriet er ikke stilnet af med alderen. Faktisk udgav jeg i 2017 en hel digtsamling – ”Airborne – digte fra fly” – som beskriver flyrejsen som fænomen, fra check in til landing. Jeg synes, det alt sammen er vildt spændende og selvom det er næsten hverdagsrutine for mig, så undrer jeg mig stadigt over at et fly på flere hundrede tons kan lette som en fjer.

Derfor meldte jeg mig glad og gerne, da den nye lufthavn 2-3 måneder før åbningen indbød vist et par tusinde rejsende til være forsøgskaniner nogle timer en lørdag. Man mente at være så tæt på færdiggørelse at man turde spørge forbrugerne hvad de mente – og ikke mindst hente nogle erfaringer hjem for at imødegå de værste børnesygdomme.

Den lørdag i efteråret 2020 brugte jeg 7-8 timer på at lege rejsende i BER. Jeg fik udleveret boardingkort, spisebilletter, en papkuffert m.v. og så var det ellers at indlede odysséen og påbegynde udfyldelse af et ret omfattende spørgeskema. Jeg fik indblik i bagvedliggende systemer, herunder et kig ind i den utrolige bagagemaskine, der som en metro breder sig mange kilometer i kælderen.

Vi skulle afprøve logistikken fra ankomsten til lufthavnen inde fra Berlin med den nye metroforlængelse, derefter hele vejen igennem systemet, herunder spise, gå på toilettet, kigge i butikker, tjekke ind og entre et fly, der dog aldrig fløj nogle steder, men hvor man fik en forfriskning før man skulle lege ankommet og altså tage den modsatte vej gennem bagagemodtagelse, paskontrol, ankomsthal og afgang ind mod Berlin igen. Det var nogle spændende timer, hvor jeg boltrede mig som et barn, ikke kunne lade være med at stille dumme spørgsmål og i øvrigt lavede nogle fejl som jeg ellers ikke gør, men ofte ser mindre rutinerede rejsende udfolde.

I dag bruger jeg BER ret ofte og med stor tilfredshed. Det meste fungerer godt og jeg kan ikke lade være med – i mit stille sind og nu her – at vigte mig af, at jeg måske har en mikroskopisk andel i succesen. Det er nok overdrevet men det lyder godt.