Sproglidt 1 – Man kunne have sagt…
”Du kommer ofte ind på sprog i dine erindringer. Du skriver også en serie en gang imellem. Kunne du ikke udkomme med en serie sprog-essays?” spørger en fast læser af Erindringerne. Nu er dette jo ikke en ønskekoncert, men forslag fra læserne, som passer ind i mit koncept, kan jeg ikke sidde overhørig. Derfor her en lille serie som afslutning på Sæson 6 af Erindringerne.
Der er ord nok til alle, men en vis økomiseren med sproget synes jeg vil være på sin plads, både kvantitativt: lige nøjagtigt at bruge det kvantum, forståelse kræver, og kvalitativt: at vælge sine ord med omhu, så de netop skaber forståelse og ikke misforståelse, endsige formidler usandheder. Naturligvis skelner jeg mellem hvad man kunne kalde fakta sprog og fiktion sprog, men i det følgende henleder jeg især opmærksomheden på det, de fleste møder i hverdagen, i elektroniske, skrevne og sociale medier, i samtalen med andre og på mundtlige og skriftlige budskaber i stræder og på torve, i kirken og krostuen, hos professionelle sprogbrugere såvel som de fleste andre.
I dette kapitel eksempler på hvad man kunne have sagt – i stedet for hvad der blev sagt.
Når det drejer sig om Når det kommer til
Senere Efterfølgende
Til dagligt På daglig basis
Lige nu Pt.
Normalt, for eksempel, forhåbentligt Normalvis, eksempelvis, forhåbentligvis
Nej Ej
Vokser Vækster
Tale om Italesætte
Tage op Genbesøge
I værste fald In worst case
Spurgt Rakt ud til
Foreholdt/forholdt Præsenteret for/skjult for
Mødet starter kl. 12 Mødet begynder kl. 12
Talstærkt/massivt Mange/stor
Vi talte omkring sagen Vi talte om sagen
Læseren kan selv fortsætte listen – den er uendelig. Nogle vil spørge: er alt dette ikke ligegyldigt, hvis vi forstår hvad vi mener? Mit svar er: Nej, for sproget udvandes, hvis brugeren ikke fuldt forstår, hvad ordet betyder. Jeg hører ustandseligt folk sige ”Lige nu pt” fordi de ikke ved at ”p.t.” kommer af ”pro tempore” som kan oversættes til ”lige nu”. Udtrykket ”på daglig basis” giver ikke mening i alle sammenhænge. De, der siger ”på daglig basis” reserverer ofte udtrykket til mere sofistikerede gøremål og hændelser og vil næppe sige ”jeg børster tænder på daglig basis”. Og når journalister ”har rakt ud til” Statsministeren lyder det mere imødekommende, end det er ment, nemlig at de (evt. forgæves) har stillet ministeren et spørgsmål. Sproget skal forklare, ikke forvirre.