Sproglidt 2 – Blev der virkelig sagt…?

I serien om dagligdagens danske sprogbrug og i fortsættelse af forrige kapitel om ord, der forstyrrer mere end forklarer, bringes her en del af min lange liste over ord, som de virkeligt blev sagt, men hvor jeg har spurgt mig selv ”Sagde hun virkelig det?”. De fleste af eksemplerne er faktisk ”fortalelser” af professionelle sprogbrugere – journalister og politikere, f.eks. – men fortalelser, der ikke lyder som fejl, men vidner om manglende forståelse for ordenes etymologi. Læseren kan selv gennemskue hvad der faktisk mentes; her er hvad der blev sagt:          

Efterlandskaber                                       

Vi må begribe i egen barm

At dæmpe op for uroen

Nu skal vi ud og stemple dørklokker

Jeg har skimtet teksten

Det skuer i ørerne

På slap linje                       

Et frisk indpust i debatten

Vi slår os i tøjet

Et stort gram salt

Vi sejlede i kondom i Venedig

Min kone er middelaldrende

Kun en dråbe frygter ikke havet

Vi har forholdt/forlagt ministeren oplysningerne

Forskeren er Niels Bohrs aftager

Igen: slå ørene eller øjnene ud eller op og fortsæt selv listen – den er uendelig. Man gør det noget? Ja, det kan lyde kreativt, morsomt, uskyldigt, men er med til at forstyrre samtalen og flytte opmærksomheden fra det egentlige. Da sproget er en del af vores infrastruktur, en slags transportmiddel for idéer, løsninger og beslutninger, er det vigtigt at vi er enige om, hvad vi taler om og hvordan. Altid!