Den omvendte tragt

Der findes et foto af mig som 3-årig. Jeg holder en kikkert op for øjnene, men den vender forkert. Jeg har naturligvis ingen anelse om hvad jeg så og hvordan oplevelsen i øvrigt var, men jeg kom til at tænke på det, da jeg funderede over det at se tilbage på sit liv. Jeg vil spare læseren for at citere det stærkt misbrugte og misforståede citat af Søren Kierkegaard om hvordan livet leves og forstås.

Til gengæld vil jeg opholde mig en stund ved en opdagelse, jeg nyligt har gjort, nemlig at jeg ser tilbage på mit liv som gennem en omvendt tragt forstået sådan, at jeg ser ind i den smalle del og får altså et længere og “snævert” syn på livet. Det lyder måske kryptisk og jeg synes ikke, jeg er særligt snæversynet, men oplever det mere som en slags ekstrahering; jeg indkredser og udforsker koncentrater af hændelser og holdninger, mennesker og steder, der har lejret sig i erindringen.

Tragtmetoden kræver at man har et mål for sin søgning, men herefter folder det hele sig ud og giver mening, herunder hvorfor målet var og stadig er en del af mit liv. Meget går fra at være sporadisk til essentielt og rumme sin egen logik. Der åbenbares sammenhænge, som jeg ikke vidste var der og detaljer, som først bliver synlige når de relateres til andre.

Jeg forestiller mig astronomen, der med sit teleskop leder efter en bestemt stjerne, men finder hele universet. Eller teologen, der hele livet alene arbejder med ét evangelium og alligevel finder hele kristendommen bredt ud i det. Måske botanikeren, der studerer plantens blade, men ender med at kortlægge hele rodnettet.

Jeg ved naturligvis at det ikke er et stykke formet stål, men tankens kraft, der skaber dette, som er en abstraktion eller allegori der kun bliver til fordi jeg lægger min betydning ind i det. Prøv det selv, men husk at vende tragten omvendt – ellers tager snæversynet for alvor over.