Fra alle årene – 1978: Boybandet Mabel vinder dansk grand prix

Nogle af Erindringernes læsere har foreslået at jeg genoptrykker nogle af de over 3.000 artikler, jeg har skrevet livet igennem. Ganske vist er der udkommet en håndfuld antologier gennem årene, men her i Erindringerne spredes nu nogle flere under overskriften “Fra alle årene”.

Fra 1978 bringes en “Randbemærkning” fra Kristeligt Dagblad, som jeg jævnligt leverede til. Den handler om årets melodigrandprix, som Danmark deltog i efter nogle år ude og som blev vundet af boybandet Mabel med den senere så berømte Christian Have (i dag aka Christian Pave) på det krævende instrument stortromme. Jeg skriver bl.a.:

“Danmark entrede atter den internationale underholdningskonkurrence i en atmosfære af eventyr og medicinalitet. Sangenes emner var gennemgående eventyrlige (en hed “Du var Superstar”, en anden “Eventyr”, en tredje var en hippiesang om et trip til San Francisco og eventyrlig opfindsom var revykunstneren Simon Rosenbaum med sin “Hvem, hvad og hvorfor ikke?”) – og fremførelserne var eventyrligt dilettantiske og endelig hed vindergruppen Mabel, hvilket skal udtales på engelsk og derfor kommer til at betyde noget med fedronning. Og så var der det medicinale: “Hvad er det, der er galt med mig? Jeg føler mig lidt sløj” lød vinderteksten”.

“Mabel skal “repræsentere Danmark” som det hedder, ved den store konkurrence i Paris. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det egentlig er Mabel skal repræsentere, hvad er “Danmark” i denne forbindelse?”

“Deltagelsen i grand prix’et bliver ikke den udskrabning, grand prix veteranen Otto Francker ønskede for dansk underholdning da han sagde at deltagelsen er en god chance for at vise verden at vi danske også kan. Nej, vor deltagelse bliver snarere et budskab til verden om, at vor underholdningsmusik er gået til i provinsialisme og dårlig smag. Og ude i den store verden vil man straks afsløre vor utilbøjelighed til at indrømme at vi ikke kan og man vil grine ad os fordi vi bilder os selv ind, at vi kan tilføre det internationale marked noget positivt i form af folk, der hverken kan skrive tekster eller musik og som langt mindre kan fremføre dem”

Således Kristeligt Dagblad. Jeg blev også interviewet af Aalborg Stiftstidende, hvor jeg sagde, at “Hvis vi skal eksportere den slags musik, foreslår jeg at vi også eksporterer harsk smør og vakkelvorne møbler”. Det kom på forsiden af avisen og jeg fik tæsk for det. Men som jeg plejer at sige: “Jeg siger aldrig noget jeg ikke mener. Til gengæld siger jeg desværre ofte noget, jeg mener”.