Kongens beskidte mønt

Den dag, dette publiceres, præsenterer den danske nationalbank en serie nye mønter med Frederik X’s kontrafej. Dette oldnordiske, nationalistiske fænomen er jeg ikke blot ligeglad med fordi jeg ikke er særligt royalistisk, men også fordi jeg ikke kan lide penge – slet ikke fysiske. Det giver mig alligevel anledning til nogle tanker om mit forhold til (fysiske) penge.

Det er en velkendt sag, at penge lugter. De siges også at være voldsomt bakteriefyldte, Kongens mønt er altså beskidt; sedlerne ikke mindre.

Jeg kan ikke lide dem og jeg har sjældent kontanter på mig. Farmor sagde ellers, at jeg altid burde have en 5-øre på lommen så “hundene ikke tisser på dig”. Jeg har aldrig forstået logikken i det, men da jeg begyndte at færdes i Tyskland med nyerhvervet kørekort og bil fandt jeg ud af at det var godt at have nogle mark- og pfennigmønter med hvis toilettrangen meldte sig på de tyske raststellen. Jeg har stadig lidt “tissepenge” på mig når jeg rejser rundt, selvom også småbeløb sagtens lader sig hæve på et af mine mange betalingskort.

Kortene er jeg til gengæld glad for. For ikke mange år siden blev jeg en smule forarget når et ungt menneske købte en øl til 15 kr. med sit kort, nu betaler med kort mange gange dagligt – også når jeg skal benytte et banegårdstoilet til 5 kr.

M.h.t. kongens portræt så kender jeg naturligvis traditionen, men undrer mig over, at sedlerne dekoreres med kendte åndrige personer eller imponerende broer og den slags snarere end kongen. Jeg kender naturligvis oprindelsen af udtrykket “kongens mønt”, men det er jo falsk varebetegnelse, for det er jo min mønt som jeg så må finde mig i præges af majestætens ansigt, udstanset i et tvivlsomt metal. I øvrigt har Nationalbanken for længst nedlagt mønttrykkeriet i kælderen på Langelinie Allé og udliciteret opgaven til udenlandske fabrikanter, så hvor blev det danske lige af?

Jeg blev skuffet, da Danmark valgte at stå uden for Euro-samarbejdet. Jeg synes, det giver en bunke problemer for mig i det daglige. En af de mere tvivlsomme begrundelser var at man ikke kunne forestille sig en mønt uden den evindelige påmindelse om hvordan den aktuelle regent ser ud. Det havde man nu heller ikke behøvet så bekymringen var spildt.

Normalt har jeg hverken kroner eller euro på lommen. Skulle det ske skaffer jeg mig hurtigt af med dem ved f.eks. at forære dem til en af de få tiggere, der ikke er gået over til mobilepay – ellers bruger jeg dem bare. Den mest beskidte danske mønt – 50-øren – lægger jeg ofte i et hjørne på hotelværelset. Så kan jeg se om aftenen, om der er gjort rent. Andet kan kongens beskidte mønt ikke bruges til.