At læse mennesker
Jeg har fra ungdommen haft en lidt besynderlig men ikke ufarlig tilbøjelighed. Jeg læser mennesker eller rettere: aflæser dem. Måske er det inspireret af mine forældre der kunne sidde på en parkbænk eller en umagelig banegårdsbænk i timer og betragte forbipasserende og udveksle observationer og meninger om dem. I hvert fald er jeg næsten ustandselig observant på mennesker, hvis vej falder mig forbi eller jeg konkret er sammen med.
Det kan have en beskeden affinitet til det nymodens begreb stalking, men i modsætning til dét opsøger jeg naturligvis ikke andre med det formål at observere dem endsige genere dem; selve observationen når de nu er der kan jeg dog ikke sige mig fri for.
Observationerne gælder først og fremmest deres ydre, umiddelbart deres fysiske fremtoning men også gestik, sprog og talemåde, mimik, deres grad af eller evne til tilstedeværelse og deltagelse i samværet og meget andet. Af observationen følger naturligt det også stadigt kørende tankespind om hvad det egentlig var for et menneske, der gik forbi mig eller jeg havde samvær med.
Når jeg kalder denne tilbøjelighed for besynderlig, er det ikke fordi jeg på nogen måde tror, jeg er alene om den – tværtimod er jeg nok fælles med de fleste om, bevidst eller ubevidst, at møde andre med nysgerrighed og åbne sanser. Det er mere omfanget og dybden af mine aflæsninger, der bekymrer mig og som kan besværliggøre mødet med andre i hvert fald på det tankemæssige plan.
Det er det, jeg mener med, at det også er et farligt fænomen. Man har jo kun et – tvivlsomt – redskab at arbejde med, nemlig fordomme. Man ved jo ikke om de mennesker, man møder er som de ser ud til. Det er velkendt at man “ikke skal skue hunden på hårene”. Jeg bilder mig ind at være opmærksom på denne fare når jeg “evaluerer” mit indtryk af andres udtryk, men i mit baghoved lurer også et krav eller i det mindste et ønske til mig selv om at være åben og udvise en vis kongruens mellem mit indre og mit ydre, og det forventer jeg også af andre.
Den slags kan man godt forvente, men ikke forvente at få opfyldt, ikke engang hos én selv. I tider hvor man kan skjule sin identitet bag skærme som Facebook, datingmaskiner og den slags kommer nemt mistanke, mistro og misforståelser på banen. Så bliver det for alvor farligt. Jeg kan kun advare på det kraftigste imod den slags med ordene: se indad før du ser udad!