Fra alle årene – 1979: Honoré og lytterne
Nogle af Erindringernes læsere har foreslået at jeg genoptrykker nogle af de over 3.000 artikler, jeg har skrevet livet igennem. Ganske vist er der udkommet en håndfuld antologier gennem årene, men her i Erindringerne spredes nu nogle flere under overskriften “Fra alle årene”.
Fra 1979 bringes en kronik om radioprogrammet “Gæt en sang”, der i lighed med søsteren “De ringer – vi spiller”, bestyret af navnkundige Jørn Hjorting, var utrolig populært ligesom værten. Arne Honoré hed han, og fik i begyndelsen af 50’erne ansvar for den lettere underholdning i DR. I “Gæt en sang” ringede man ind til den joviale Honoré og efter en hyggesniksnak om ingenting tilsat ingenting skulle man gætte en sang ud fra et banalt emne. Honoré var en gemytlig fyr, der blev pensioneret i 1989 og døde i 2008, 86 år gammel. I kronikken skrev jeg om serien og bragte et autentisk uddrag fra den. Mine filosofiske tanker om sagen kan ses i hele kronikken i Erindringernes galleri, her nøjes jeg med én af dialogerne fra “Gæt en sang”.
Honoré: Nu er klokken 13.05. Gæt en sang, velkommen. Emnet, vi har været i gang med et par dage, “Tilbageblik og fremsyn”, startede oprindeligt med fem ord, men nu er der kun tre.
Assistent: Ja, det er rigtigt, ja, for der er to ord, der er gættet, nemlig “tænker” og “tilbage”.
H: Ja, og det behøver jo ikke vare så længe før resten bliver gættet, så jeg skynder mig at sige, at det nye emne i rækken hedder “Et meget betagende syn”. Men lad os kaste ud – kaste os ud hedder det vist, ha ha, kaste os ud i det. Vi skal til, ja, jeg ved det ikke, vi skal spørge efter Nina Jensen og vi er på Fyn tror jeg. Hallo!
Lytter: Ja, hallo.
H: Hvor er vi henne i landet?
L: I Odense.
H: I Odense.
L: Ja.
H: Og det er (09) 10…
L: Ja, det er rigtigt.
H: Det er godt. Hvad siger De til sagen?
L: Ja, vi har jo spekuleret en del over det i weekenden…
H: Har…ja, det kan man da forresten, nu De siger det.
L: Vi har haft fat i bøgerne.
H: Og disse her to ord…
L: Ja, dem har vi også.
H: Nå, så er det jo næsten givet, at De måske rammer prik..
L: Åhr, det ved man jo aldrig.
H: Hvem skal synge?
L: Ja ja, det skal datteren i huset og så mig, ha ha ha.
H: Ja, skal vi tage fat på det?
L: Ja, det gør vi.
H: Ja.
L: Ja, det er i orden. (Synger): “Når dagens sol går ned bag horisonten/og glade stjerner tændes oppe i det blå/går han ombord og drømmer sig tilbage/han ser mod syd og det er dig han tænker på”.
H: Det er rigtigt, de var der de to ord, men det er alligevel ikke de fire linjer.
L: Det var dog ærgerligt.
H: Det var dog besynderligt. Nå, altså, emnet var jo opfyldt –
L: Ja, det synes vi også”
H: – og de to ord var med, men den ramte alligevel ikke.
L: : Nå.
H: Det var dog besynderligt. Hvad siger Bitten? (Assistent, siger ingenting).
L: Det var ærgerligt.
H: Ja, ha, det var det da.
L: Jamen vi prøver igen engang.
H: Det var godt. Hvad siger Bitten til de resterende ord?
A: Jeg siger, vi må da have været dygtige siden vi har fundet noget, der var så tæt på og det alligevel ikke var det rigtige.
H: Kan det trøste at vi siger, at det var nydeligt sunget?
L: Det var da i orden. Tak fr det.
H: Ja, ikke.
L: Vi prøver igen. H: Det er godt. Farvel.