Pinse – til lykke, kirke!

Pinse betegnes også som “kirkens fødselsdag”. Efter Jesu død, opstandelse og himmelfart sender Vorherre Helligånden, også kaldet talsmanden, til menneskene og så bygges kirken på den såkaldte treenighed: Fader, Søn, Helligånd. Men hvilken kirke har nyligt holdt fødselsdag? Den kristne, naturligvis, men det er jo også et bredt begreb, især globalt.

I Danmark findes der hele 180 trossamfund, både kristne og andre. Af dem er 11 såkaldt “anerkendte”, et statsligt stempel, der mest har juridisk indhold; de 10 er kristne, det ene jødisk. I dette land findes der jo ikke egentlige religionskrige, men uoverensstemmelser mellem de forskellige religioner – og de forskellige retninger inden for samme religion – er vokset i min levetid, mest de seneste årtier. Men min barndom var også præget af skænderier mellem de forskellige kristne trossamfund, især de såkaldte frikirker (der hører blandt de 10 anerkendte) og deres forhold til folkekirken.

I min barndom vandt fænomenet økumeni dog langsomt frem. Økumeni handler om samtale og samarbejde mellem forskellige kristne kirker. Det var ikke let at håndtere især for frikirkerne, f.eks. Det danske Missionsforbund, som min familie tilhørte. Min far sammenlignede de forskellige parter med en flok hunde: “Når de er sammen, snuser de til hinanden; når de er på afstand, gør de ad hinanden”. Det fandt jeg meget træffende og jeg fandt mit ståsted i Folkekirken indtil jeg i år 2000 konverterede til Moderkirken som den kaldes – den katolske kirke. I øvrigt var netop katolikkerne næsten lagt for had i min barndom – ikke så meget fra folkekirken men fra frikirkerne.

Og så var der hvad man betegnede som sekter – yderligtgående, i visse tilfælde rabiate, tolkninger af den klassiske kristendom. Til dem hørte efter frikirkernes mening Jehovas Vidner, som vist stadig er ude i kulden. De stærkt missionerende, noble vidner, ringede på dørene i private hjem og i vores parcelhus blev de mødt af min fars bid og vid da han bød dem indenfor og førte dem direkte ud ad bagdøren i bryggerset med et “Tak for besøget”. Måske var han inspireret af min farfar, der dog bød et par vidner indenfor og talte med dem en times tid, hvorefter han afslørede at han var hvad man kaldte “bibelstærk”, hvilket kom bag på de ubudne gæster. Hvorfor han dog ikke havde afsløret sin indsigt tidligere i samtalen? “Så længe I sidder her gør I ikke skade andre steder” var hans farvelhilsen.

Til lykke med fødselsdagen til den kristne kirke – uanset holdning og ståsted. – Og respekt for andre kirker og trossamfund her og hisset.