Proces – det væltede træ

Da jeg i 2011 søsatte Ordkraft Festival deltog jeg i en enquete hvor spørgsmålet lød ”Hvilke bøger læser du?”. Et godt spørgsmål i og med at Ordkraft er en ord- og litteraturfestival. Jeg blev citeret for dette nonchalante svar: ”Jeg læser ikke bøger, jeg skriver dem, og når jeg har skrevet dem, gider jeg ikke læse dem”. Helt sandt var det ikke, for jeg har faktisk læst mængder af bøger siden jeg var barn, men som voksen er det mest fag- og debatbøger og i nogen grad poesi, der har fanget min interesse. Der er dog den sandhed i krukkeriet, at jeg ikke læser mine egne bøger, selvom jeg undertiden læser op fra dem.

Samme forhold har jeg til min musik. Det er årtier siden, jeg jeg i større skala har dyrket den metiér, men da jeg gjorde det opsøgte jeg aldrig uropførelser, men sendte min musikinteresserede mor og senere min hustru afsted. Jeg brød mig simpelthen ikke om at høre min egen musik.

Det samme med Kulturmødet, som jeg i 6-7 år knoklede nærmest i døgndrift med efter jeg realiserede idéen i 2013. Som en del af ledelsen deltog jeg naturligvis i de 48 timer i august hvert år hvor resultatet af det store arbejde kulminerede, men egentligt kedede jeg mig (mit arbejde var jo gjort) og jeg var den første, der listede lettet af i bus 970X når afslutningsceremonien blev indledt.

Jeg er ikke i tvivl om, at årsagen til det manglende engagement i egne produkter er, at jeg interesserer mig mindre for målet, end for vejen dertil. Sagt på en anden måde: jeg er mere optaget af processen end produktet. Derfor har jeg siden min ungdom eksperimenteret med systemer, modeller, fremgangsmåder, strategier mv. når det gælder stort set alt i mit liv. Til gengæld har jeg sjældent holdt ud i længere tid, når målet var nået eller projektet måske opgivet. Med skam at melde gælder det i nogen grad også mit privatliv.

En model jeg har anvendt til stort set alle mine projekter kalder jeg ”det væltede træ”. Jeg ved ikke, hvornår det dukkede op hos mig, men det går i hvert fald tilbage til min teenagetid. Billedet af et væltet træ med det store rodnet, den regelrette stamme og den blomstrende krone, dukker næsten altid op i mit hoved, når jeg arbejder som ”projektør”.

Dette billede er på samme tid poetisk, symbolsk og inspirerende. Det helt ukontrollerede, ukultiverede, normalt skjulte netværk af begyndelser og idéer, som roden udgør; den sorterende, opryddende, kanaliserende og kultiverende stamme med dens årer fyldt af energi og dens årringe der dokumenterer fremdrift; den færdige, præsentable og smukke, på samme tid frygtløse og skrøbelige krone med blomster og frugter, der venter på at blive plukket.

Det er et billede fuld af liv og skønhed og man kunne spekulere over, hvorfor et væltet, udslukt og døende naturfænomen har været en stor inspiration for mig livet igennem. Men det vil jeg ikke.