Fra alle årene – 1982: Som harsk smør og vakkelvorne møbler

Nogle af Erindringernes læsere har foreslået at jeg genoptrykker nogle af de over 3.000 artikler, jeg har skrevet livet igennem. Ganske vist er der udkommet en håndfuld antologier gennem årene, men her i Erindringerne spredes nu nogle flere under overskriften “Fra alle årene”.

1982 var et år, der bragte mig på forsiden flere gange. Med mit arbejdsområde – kunst og kultur – skal der en del til før det sker. I april gik det “værst” til, da biskoppen i Aalborg censurerede i et af mine kirkemusikværker, hvilken sag blev omtalt i flere aviser, selv radioavisen og selv på Folketingets talerstol. I juli blev jeg part i en strid mellem pianisten Mogens Dalsgaard og Vendsyssel Festival. Men allerede i marts kom jeg – måske ved en fejltagelse – på forsiden af min avis Aalborg Stiftstidende, da jeg anmeldte det danske Melodi Grand Prix under overskriften “Et musikalsk misk-mask”. Artiklen var bestemt for kultursiden, men røg altså ind på side 1, 2 og 3 og det bragte mig – og avisen – i unåde hos mange læsere. Jeg skrev bl.a.:

“Det danske Melodi Grand Prix fik en retfærdig udgang i år, da et repræsentativt udsnit af den danske befolkning valgte nummeret “Video-Video” med gruppen Brixx. Video-sangen skal vise udlandet, hvad dansk underholdning – eller i hvert fald den musikalske side af det – er, og det er sangen et fortræffeligt udtryk for. Den er middelmådig, amatøragtig, total ligegyldig, ja, uden den mindste antydning af kvalitet, uanset hvilke kriterier, man lægger til grund.

At den danske befolkning som sådan bedømmer de indkomne produkter er jo en demokratisk og smuk tanke, men lidet meningsfuld, når det, den får at vælge imellem, er elendigt så det batter. Smag – især dårlig smag – kan diskuteres, men når de håndværksmæssige kvaliteter ikke engang nogenlunde er i orden, så er den gal.

Skal den slags sendes ud i verden med påskriften “Made in Denmark” foreslår jeg, at vi går over til også at eksportere harsk smør og vakkelvorne møbler”.

SÅ blev læserne sure på mig. Det var hverken første eller sidste gang, men det følgende par uger bevægede jeg mig gennem byens smøger og ikke ad strøget…