• Mit liv som transpersonel

    Forleden tyrede jeg for tredje gang siden udgivelsen i 2002 en 400 sider lang antologi om “Menneskets transpersonlige dimensioner” igennem. De 50 kapitler indeholder artikler af det, omslaget kalder “fremtrædende avantgarde-psykologer”; sammenlagt en nyere tænkning omkring det transpersonlige eller rettere: at fænomenet tages mere alvorligt, for tankerne er urgamle. Bogen er noget af en rodebutik, men emnet interesserer mig meget fordi jeg tidligt i mit liv dannede mit transpersonlige jeg – uden dengang at kende begrebet, endsige dybderne i det. Jeg har et par gange under kontrollerede former eksperimenteret med LSD og den seneste tid med fænomenet lucid dreams i forsøg på at inddæmme, kondensere og raffinere dette transpersonelle selv…

  • Klumme: Lyv og Læs!

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så: Lyv og Læs! Jeg har læst Bibelen igennem 10 gange. Jeg har læst Kierkegaards samlede værker 8 gange. Jeg har læst Joyce og Proust og alle de andre kloge drenge. Jeg har en stor bogsamling og jeg har læst hele balladen for jeg kan li at læse og jeg har en såkaldt akademisk…

  • Klumme: Mor

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så: Mor Jeg har en mor. Alle har en mor. Ikke havde, men har. For mødre er udødelige – det er vist værst for sønner. Nå, min version er 85, hun er født smuk og begavet og hun er still going strong. Men: hun vil skrive en klumme og jeg sir at det kan og må…

  • Klumme: Undskyld!

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så: Undskyld! Steen kom lige forbi på vej hjem til sin glimrende kone efter en druktur og han skulle bruge en undskyldning eller to. Vi var begge flade på kreativitet, men sad og læste nyheder den dag, hvor to busser var blevet stjålet i Hadsund. Sig, du ikke kunne komme hjem, fordi NTs busser…

  • Klumme: Se Mig!

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så: Se mig! “Se mig” skriger blondinen i sportsvognen lydløst og gir speederen et diskret klem mens hun venter på grønt lys.  De fleste bruger tid ved spejlet, stjæler sig til narcissisme i butiksvinduet og elevatorens blanke stål og spejler sig i andres øjne. Bedst er, at man ikke selv behøver konstatere hvor dejlig…

  • Klumme: 81966537

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så en lille serie. 81966537 Det er ikke mit kørekortnummer. Det er ikke nummeret på en rykker fra Skat. Det er ikke antallet af gaver fra kæresten. DET ER MIN NUMEROLOGISKE IDENTITET! For en gangs skyld laver jeg ikke numre. Jeg har fundet det, fordi jeg forleden kom til at skrive numerologi i en…

  • Klumme: Brug Hovedet!

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så en lille serie. Brug Hovedet! Historien kommer fra noget så kedsommeligt som Ugeskrift for Læger. Den handler om at man skal huske at træne hovedet lisså meget som kroppen. Ellers blir man for tidligt gammel og måske oven i købet dement. Kort sagt: hold de små grå i svingninger! Man kan f.eks. gøre…

  • Klumme: Øv bøv!

    En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så en lille serie. Jeg er flov på mandskønnets vegne. Dog kun i middelsvær grad, for selvom jeg ikke kan og vil nægte at jeg er en mand, evt. et decideret mandfolk, så solidariserer jeg mig mest med kvinder og mine menneskelige idealer skal findes på spindesiden. Det bliver ikke bedre af to telegrammer,…

  • Mit Livs Skole

    Jeg har tidligere berettet om mine år 1967-70 på Seminarieskolen i Aalborg, tre år, der satte sig gode varige spor hele livet. En venlig herre har sendt mig en artikel, jeg i 1991 skrev i skolens 25 års jubilæumsskrift, og jeg synes, at den 30 år gamle artikel fortæller så meget om de afgørende år omkring 1968. Artiklen har overskriften “Ungdomsoprøret startede i 67 på Seminarieskolen” og den bringes her. “Realen” kaldte de og og de behøvede ikke sige mere, for der var kun én real-klasse det år. Det var i 1967, Seminarieskolen fik sin overbygning og den bestod af os, Realen; vi var kun 16 i den klasse og…

  • Fars store bedrag

    For 6-7 år siden blev jeg stoppet af en mand på strøget i Aalborg. Han ville hilse på mig fordi, som han sagde “Vi har samme far”. Mødet blev kort. Jeg afviste yderligere samtale med ordene “Hav et godt liv”. Selvom mandens spontane henvendelse kom bag på mig, vidste jeg hvad han mente, men jeg kendte ham ikke, ved ikke hvad han hedder eller andet om ham i øvrigt. Jeg er også ligeglad. Selvom han er uden skyld i miseren, så er hans eksistens et symbol på min fars store svigt overfor min mor og dermed min søster og mig.  Jeg berettede i sidste kapitel om, hvordan mine forældres tætte veninde,…