• I bumseregistret

    Jeg støtter mig ofte til borger.dk med hensyn til de faktiske forhold vedr. mit liv, når jeg dyrker historieskrivning om samme. Eller i hvert fald det, det offentlige mener at vide om mig. Herunder hvor jeg har ”boet”. Det stemmer ikke altid overens med sandheden, hvilket historien om min flytning til København kan fortælle. Jeg har altid holdt meget af København og siden teenage årene opholdt mig der en del. Da jeg i begyndelsen af 90’erne arbejdede med musik i DR var der næsten ugentligt rejser til hovedstaden bl.a. fordi Nordjyllands Radio, som var min base, var den største leverandør af udsendelser til landsprogrammerne P1 og P2. Dette i kraft…

  • Pædagog – ikke mig!

    I 1975, da jeg endnu studerede på musikkonservatoriet, blev jeg ansat på Aalborg Musikskole som timelærer. Jeg havde i forvejen haft én privatelev, en underlig nørdet dreng, betitlet Niels Mølgaard. Hans yndlings-beskæftigelse var at udskrive Per Nørgårds ”uendelighedsrække” i forsøg på at finde en fejl i formlen. Eksperimentet kunne for så vidt være fortsat til i dag uden resultat, men Niels gav sig klogelig til at spille bratsch i stedet og har skam fået musik som levevej. Han kunne for så vidt have opsagt samarbejdet med mig, men jeg gjorde det selv og det var ikke på grund af ham. Sagen er, at jeg ikke ejer pædagogiske egenskaber som tålmodighed…

  • Også jeg…

    Jeg er ikke kendt for at være en kryster når jeg glad og gerne udtrykker min mening om dette og hint. Jeg er heller ikke kendt for at spare mig selv, når jeg, f.eks. i disse erindringer, fortæller om mit livs og sinds kroge og afkroge. Men som de fleste ved, så vil en overskrift som ”me too” næsten automatisk sætte mig i et søgelys, som har haft fatale konsekvenser for nogle. Jeg vil dog straks sige, at jeg hverken betragter mig som forbryder eller offer i den sammenhæng.  Det handler naturligvis om min omgang og omgangsform med det feminine køn, også kaldet kvinder. Eller piger, damer – hvad de…

  • Fri af forstemmelsen

    “Jeg skriver mig fri af forstemmelsen og fordummelsen”, er jeg citeret for i et interview, jeg gav som 14-årig, men som åbenbart har været for deprimerende til, at min far har gemt det i samlingen af udklip fra dengang. Anledningen var, at jeg havde vundet en digtkonkurrence, udskrevet af UNESCO, med et digt hvori jeg som trist ung mand begræder verdens tilstand – bemærkningen i avisen blev kraftigt understøttet af mit triste kontrafej. Forstemmelse og fordummelse. Min oplevelse var, at mennesker og samfund, d.v.s. hele verden, var udsat for en tiltagende fordummelse, og det gjorde mig forstemt i svær grad. De fysiske tegn var Vietnamkrigen og sultkatastrofen i Biafra, mentalt…

  • Mød Christopher – Klippen

    Jeg har tre børn. Den “mellemste” hedder Christopher. Han fylder 39 år i dag. Da han var barn kaldte jeg ham “Totte”, kærligt, men måske lidt pjattet i og med at hans navn, som ikke er tilfældigt (heller ikke stavemåden), har samme rod som navnet Kristus. Jeg tænker altid på min søn som en klippe. Han er et solidt, bestandigt og overdådigt menneske på en stille, urokkelig måde. Han er sammensat af værdifulde mineraler, mest guld.  Dette smukke og stærke menneske kendetegnes mest af en imponerende empati og energi, der kommer de mennesker til gode, som er så heldige at kende ham. Han har venner fra sin barndom, som nyder…

  • På lommen

    “Du skal altid have en 10-øre i lommen ellers tisser hundene på dig”, sagde farmor, men den slags har aldrig bidt på mig. Og dog: Indtil for nyligt havde jeg altid nogle cent på lommen når jeg rejste rundt – “tissepenge” kaldte jeg dem, måske inspireret af farmor. For to uger siden brugte jeg mit kreditkort til at betale toiletadgang i Prag for 10 kurona – knapt 3 danske kroner.  Jeg har aldrig kunnet lide kontanter og i min teenagetid blev jeg skræmt ved synet af mænd, der havde en stålkam og en bugnende portemonnaie i baglommen – macho-agtigt som en sort brugtvognsforhandler. De uhumske 50-ører smider jeg altid i et hjørne af baren –…

  • Mød Christina – Dronningen

    12. oktober 1985 blev jeg gift med Christina, 22 år. Det skete i Budolfi Kirke Aalborg, og det var et ganske særligt bryllup med et særligt ritual og særligt personale – dr. Phil. et theol. Per Salomonsen og den uforlignelige organist Michael Austin. Intet var normalt, gennemsnitligt eller kedeligt.  Det var vort møde 112 dage forinden heller ikke. Det skete altså 22. juni på Café Rendez-Vous i Aalborg, hvor jeg var på arbejde for DR. Vi havde arrangeret en koncert med 60’er rock og jeg var producer, løbende frem og tilbage mellem scenen og vores musikbus uden for. Der sad hun så som publikummer, Christina, og generede min koncentration så…

  • Konservatoriet 5 – Farvel

    Jeg har i de seneste kapitler spurgt: hvordan gik det med studierne? Og undveget svaret indtil videre. Her skal det handle om alt det, der er grunden til at det er vanskeligt at svare. I det sporadiske CV på min hjemmeside (som ikke er skrevet af mig) kan man om 60’erne og 70’erne læse: 1963-stadig: komponist. Ca. 1.500 værker; 1966-stadig: skribent. Ca. 4.000 essays, kronikker m.v.; 1969-78: organist Ørum kirke; 1970-78: studier ved Nordjysk Musikkonservatorium; 1970-79: programmedarbejder Danmarks Radio; 1974-84: Lærer ved Aalborg Musikskole; 1975-80 studier ved Århus Universitet. Det er alt sammen rigtigt og faktisk beflittede jeg mig med meget mere. Der kommer flere kapitler her på bloggen om…

  • Konservatoriet 4 – Erik Norby

    Komponisten Erik Norby var et af de mest flamboyante mennesker, jeg har mødt (og jeg har mødt mange!). Da jeg i 1975 optages som første og eneste elev i komponistklassen på Nordjysk Musikkonservatorium, bliver han min hovedfagslærer med to ugentlige timer. Han gad ikke undervise i instrumentation, sikkert fordi han var suveræn i dén disciplin. Her fik jeg en klamphugger, som det ikke er værd at nævne her. Komposition var Eriks fag, men som tidligere beskrevet er en væsentlig basis for dette studium en stor baggage af musikteoretisk viden og det helt afgørende fag instrumentation (i kort beskrivelse håndværket om instrumenternes muligheder og hvordan de udnyttes). Han havde siden 1966 været…

  • Konservatoriet 3 – da jeg skaffede rektorer

    Som beskrevet i sidste kapitel engagerede jeg mig i studenterarbejde og administrativt arbejde i min konservatorietid 1970-78. Men hvordan gik det egentlig med mine musikstudier? Jeg gennemførte konservatoriets 2-årige forskole med orgel som hovedfag, men havde fravalgt den såkaldte PO-prøve, for så skulle man til eksamen og jeg havde forlængst fravalgt orglet fordi jeg indså, at jeg ikke ville blive en særligt god organist. Jeg skulle altså ikke til eksamen, men alene til optagelsesprøve til hovedskolen i 1972, og selvom den var krævende, passede de mere akademiske fag musikteori og – historie bedre til mig. Som tidligere beskrevet var det den nye rektor, Orla Vinther, der indførte disse fag og…