Som ofte før her i Erindringerne skriver jeg en serie kapitler om noget, der fortjener en bredere behandling, end normalt i mine skriverier – her: Kærlighed! Man kan næsten ikke sige noget om kærlighed, der ikke er sagt eller skrevet før. På den anden side kan man altid finde en ny vinkel, et nyt floromvundent udsagn, et nyt bonmot, men hvorfor overhovedet sætte ord på kærlighed? Den er der jo, hvis den er. Trods det: her er min “Kærlighedens A-Å”.  Kærlighed er: Altruistisk, Bekræftende, Cirkulær, Dramatisk, Erotisk, Forandrende, Generøs, Helende, Irreversibel, Jalousifri, Kærlighed, Langmodig, Mangfoldig, Nærende, Overraskende, Pirrende, Queer, Renfærdig, Sanselig, Til, Udfordrende, Velgørende, Woke, Xylografisk, Ypperlig, Zen, Ærlig, Øm, Åben.

Man kunne mene, at Sussi & Leo’s musikalske univers ligger lysår fra mit feinschmeckeragtige klassiske univers, hvor oven i købet avantgarden er mit speciale og det jeg hører mest. Og ja, der er langt fra Sussi & Leo til Per Nørgård og konsorter. Alligevel har jeg en vis respekt for den nordjyske duo, der nyligt blev til en solo da Leo døde. De havde en sælsom karriere. Musikalsk beholdt de prædikatet “amatører” hele vejen igennem, men duoen blev kendt for at være landets dyreste musikere, fordi de fik en kontrakt med det navnkundige Skagen-værtshus Skansen på hele 5 mio. kr. – vistnok engang i 80’erne. Bag det astronomiske honorar gemte…

Titel Evanthore Hovedrolle Evanthore Instruktør Evanthore Manus Evanthore Birolle Evanthore Musik Evanthore Kamera Evanthore Kostumer Evanthore Producer Evanthore Producent Evanthore Scenografi Evanthore Koreografi Evanthore Catering Evanthore Frisør Tania Chauffør Evanthore Et cetera…

Jeg er søn og sønnesøn af et par blomsterhandlere/gartnere og vokset op med blomster og anden natur, men har aldrig haft det mindste kendskab til botanik. Datter Nathalie indførte for et dusin år siden en tradition med at forære mig et par orkideer til Aalborg-kontoret – ikke de mest eksotiske, men smukke, hvide fra supermarkedet, som blev erstattet af nye, når de visnede. Dette indtil jeg opdagede nogle hemmeligheder ved orkideerne, nemlig at de i al deres sarte skønhed er stabile og stærke som surdej. Sagt mindre poetisk: Nathalies orkideer kan overleve alt hvad der måtte gå dem imod – og dermed er de blevet et symbol på giveren selv. …

Hvem kan ikke lide at få ret? Jeg kan! Dog: med min ustyrlige trang til ikke blot at mene noget om alting, men også udtrykke disse utallige meninger, sker det, at jeg ikke får ret. Faktisk sker det også, at jeg må give mig selv uret og det skete forleden.  I sidste kapitel klynkede jeg over at mine fantastiske visioner om musikhuset i Aalborg ikke blev realiseret. Fred med det. “Time will show” som den visionære Theodor Fælgen siger på klingende norsk i dukkefilmen “Bjergkøbing Grand Prix”. Jeg får nok ret engang. Dette kapitel handler om noget helt andet – og alligevel det samme.  Forleden anmeldte jeg en koncert med…

I 2014 indviede man i Aalborg et musikhus, det første i byen, der dels er bygget konkret til at spille klassisk musik i, dels er hjemsted for de fleste af byens større musikinstitutioner. Forinden havde Århus og Odense fået musikhuse i 1982, Esbjerg i 1997 (ved arkitekterne Jørn og Jan Utzon!), og flere jyske byer var også på banen med musikhuse.  Den nordjyske sendrægtighed havde bl.a. sin baggrund i at byen allerede i 1953 indviede Aalborghallen, som i årtier blev rost for dels at have størrelse 1:1 som Det Kgl. Teaters scene, dels Nordens bedste akustik til symfonimusik. Den fornemme førsteplads blev udfordret da man engang i 80’erne regulerede akustikken så…

Man kan hedde Nielsen, Martinsen, Petersen – alle efternavne, opkaldt efter faderen – Nielses søn, Martins søn, Peters søn – også døtrene fik farens efternavn. Ikke nok med det: også den tilgifte kvinde.  I Island kan man finde ud af at respektere kvinder med navneendelser som “…dottir”, men i Danmark? Hvem hedder “Christinesen”, “Marensen” eller “Elsesen” for den sags skyld? Min utroligt gode veninde gennem over fyrre år, Else, fyldte på et eller andet tidspunkt rundt og jeg holdt en tale for hende. Der er ikke noget breaking news i at anføre, at Else har været gift tre gange. Hvad det angår er hun altså bagud for mig, men det er…

Jeg fik ikke lommepenge som barn, men jeg havde en gavmild farfar og mine forældre kendte mine behov. Det var ikke altid billigt. Det hjalp lidt da jeg allerede som 14-årig fik mine første artikelhonorarer og som 16-årig min første check fra Danmarks Radio. Fra jeg var 7-8 år havde jeg en altomfattende besættelse: lyd og medier. Det betød først og fremmest at jeg lyttede meget til radio, især P1s Radioteatret og så det nymodens TV, som vi fik i familien da jeg var seks år.  Jeg har næppe været mere end 6-7 år, da farfar gav mig en lille transistor, man lige kunne have i en barnehånd og med…

Jeg har gennem nogle år brilleret med det høj-filosofiske udtryk, at “90 % af mit liv foregår inden i”, underforstået: inde i mig. Altså må der være 10 % udvendighed, det man også kalder facade, afledt af det latinske ord for ansigt. De 90 % er en smart måde at fortælle på, at jeg er et dybt, eftertænksomt menneske og at der findes ni gange så meget af mig, end det, man lige får øje på og det er jo ikke så lidt. Udtrykket er næsten mytologisk i sin vælde – det udsiger en sandhed med en løgn. For de, der kender mig godt ved, hvor meget jeg går op…

Som tidligere erindret i disse spalter er jeg kirkegænger på daglig basis. Når jeg anvender dette anglofile udtryk, som aldeles uberettiget har vundet indpas i det danske sprog, er det fordi dele af denne erindring nødvendigvis må berettes på engelsk. Altså: jeg går i kirke hver eneste dag ligesom jeg trækker vejret på daglig basis. Jeg vil dog ikke betale for at gå i kirke – ud over det såkaldte “tiende”, jeg betaler til min katolske kirke med stor glæde og som regel tillagt nogle procenter. Anledningen til dette kapitel er, at jeg altid har irriteret mig over at der mange steder, både i den katolske og protestantiske kirke, tages entré, når…