Der er mange Very Important Places i mit liv. Nok ikke som de fleste har dem: barndomshjemmet, den fædrende gård, mors grav, den første skole etc. Jeg tilbringer store dele af mit liv i kirker, koncertsale, biblioteker, kunstmuseer og andre imponerende steder, men ét sted står mit (og mange andres) hjerte særligt nær: Radiohuset.  “Hvad for ét?” kunne man spørge – verden er fuld af radiohuse, selv det lille Danmark, men kun ét er for mig selve Radiohuset, og det ligger lige inden for bygrænsen til Frederiksberg. Det bruges ikke som radiohus mere, men er stadigt Radiohuset, og det burde det fortsat hedde. Det var den legendariske arkitekt Vilhelm Lauritzen, der tegnede huset,…

Helbred og økonomi er tabu her i erindringerne (og mit liv som sådan); jeg ved ikke hvorfor. Imidlertid har en fysisk skavank det seneste år overmandet mig, og den er ikke mere let at skjule. Og dog. Svagheden er mit tandsæt, der er medtaget af caries, sandsynlig på grund af rygning. Ergo må jeg have omkring 60 % af samme tandsæt erstattet, og det er faktisk ikke nogen større sag nu om dage, selvom det umiddelbart kan give nogle lommesmerter. De er dog for intet at regne mod de smerter, mine dårlige tænder har skaffet mig den seneste tid for ikke at tale om, at jeg, på trods af min…

Medens Danmark endnu har Anden Pinsedag vil jeg benytte denne til at henlede opmærksomheden på en sanger, som jeg lærte at kende i min barndom, og som er en del af min musikalske arv. Jeg kom i tanker om ham forleden, da jeg zappede forbi en norsk TV-station, der bragte et portræt af ham. Jeg lyttede et par minutter for jeg har ikke hørt en lyd til ham siden jeg var 9-10 år. Dengang blev jeg stopfodret med sange af og med Samuelsen, fordi min meget missionske farfar hørte singleplader med ham dag ud og dag ind. Omgivelserne havde ikke noget valg – farfar skulle ideligt høre “Jeg sunket var…

Jeg er nogle gange blevet karakteriseret som et “naturtalent” – musikalsk, journalistisk, kreativt, sprogligt og hvad ved jeg. Jeg beder mig fritaget for den slags fornærmelser. Som jeg engang skrev her i Erindringerne: jeg har aldrig været rigtigt god til noget. Jeg blev straks korrekset af en velmenende ven, som kunne pege på nogle vellykkede foretagender, og i øvrigt mente, at min udtalelse var noget krukkeri.  Og så naturtalent! Tak for tilliden, men nej tak. Jeg har knoklet i døgndrift og årevis for at få styr på og udvikle mine interesser og gøre dem brugbare i mit og andres liv, og så bliver det kaldt medfødt! Jeg får noget galt i halsen…

Som nævnt tidligere føler jeg et vist slægtskab med Johan August Strindberg (1849-1912), blandt venner, hvis han havde nogle, kaldet Strix (der på svensk betyder snor). Han er for voldsom til at komme på min VIP-liste, men han er én af de fortidige personer, som indgyder en vis portion respekt og som jeg gerne ville have mødt og lagt arm med – sandsynligvis med ham som vinder. Som en slags ven kalder også jeg ham Strix – mest fordi det rimer på strid og stridbar – begge dele var han. Lad mig straks anføre, at mit beskedne talent langt fra kan måles med Strix. Dét udsagn er så kålhøgent, at han selv…

Jeg har engang skrevet et digt om emnet, men det skal ikke citeres her. Til gengæld er jeg blevet opfordret til at gengive et opslag, jeg nyligt skrev på Facebook, bl.a. om kunst, idet læseren mener, tankerne bør bevares mere effektivt, end FB kan tilbyde – tak for det. Det er ganske vist et indlæg i en aktuel debat fra maj 2023, men alligevel kommer det her: KULTUR ER IKKE KUNST. KUNST ER IKKE FÆLLESSKAB. Jeg hørte biblioteks- og organisationsmennesket Michel Steen-Hansen i P1 Morgen. Han er en person, jeg har stor agtelse for, både fagligt og menneskeligt. Hans deltagelse handlede om en ny kulturpolitisk redegørelse, som udkommer i dag…

“Dit liv med flere ekskoner, tre børn med tre mødre og mange kærester kunne blive til en hel serie Bergman-film” sagde en kær og oplyst veninde til mig for nyligt. Så forfængelig er jeg trods alt ikke, men skulle det være, kender jeg titlen: “Parallelle liv” taget fra et af mine digte i samlingen “Jeg klær mig nøgen” fra 2021: Som sagt: Da jeg var ung digtede jeg nu skriver jeg lige ud som det var og er. Jeg er træt af undtagelser vil springe over overspringninger bortvise bortforklaringer benægte sandheder i løgne. Nemme genveje er no go skjulte flugtveje er no show konspirationer og fake – include me out! Manipulerende utydeligheder selvmodsigelser og…

Jeg er ikke udpræget stolt over denne beretning, men jeg skåner jo ikke mig selv her i Erindringerne, så den kommer her. Det er en sommer i begyndelsen af 80’erne tror jeg, og jeg tilbringer som ofte eftermiddagen sammen med min ven Kurt på terrassen ved den legendariske Klosterkroen i Aalborg Midtby. Diagonalt over pladsen spotter jeg i min campari-brandert to smukke kvinder – den ene brunette, den anden blondine, sammen på vej mod sandsynligvis Jomfru Ane Gade. På sekundet fatter jeg interesse for brunetten, smuk som en gudinde i udseende, poetisk i sine bevægelser og med udsøgt elegance. De to forsvinder fra pladsen i heftig samtale, men jeg er paralyseret, d.v.s.…

Som for mange andre mennesker, er mit arbejde i høj grad konstituerende for mit liv. Jeg arbejder ikke for at leve, men det, jeg har valgt som mit livsindhold nærmer sig hvad nogle efter min mening lidt for patetisk benævner et “kald”. Jeg tror, der er en ganske særlig mening med at jeg gør hvad jeg gør, og mine valg af hvad jeg vil beskæftige mig med er som regel velovervejede, vendt og drejet, undersøgt til bunds før jeg sætter i gang. Sådan var det også i mine 10’ere, der bragte to af mit arbejdslivs største projekter til verden, sprog- og litteraturfestivalen ORDKRAFT, der havde premiere i 2012 og Kulturmødet, hvis første udgave løb…

Den dag, dette publiceres, 14. april 2023, skal jeg som sædvanligt optræde på min elskede ORDKRAFT Festival. Denne gang lidt usædvanligt, for jeg skal drømmetydes og det har jeg aldrig prøvet før. Drømmetyderen, Rikke Oberlin Flarup, har bedt mig læse en af mine drømme op og det gør jeg gerne. Men er det en drøm eller en erindring? Jeg nødsages til først at forklare, at jeg aldrig sover dybt og at jeg arbejder meget med lucide drømme. Det bl.a. betyder at jeg kan “bestille” en drøm, at erindring og drøm blandes sammen, at jeg drømmer på et højt bevidsthedsniveau m.v. Og så læser jeg min drøm op: Det skete i…