• Kapitel 300 – ER INDRE

    Dette er kapitel 300 i mine erindringer på www.engang.nu og i bøgerne af samme navn, der udkommer hvert år 3/3. Med dette kapitel runder jeg 145.000 ord i det jeg kalder ”Essays om livet og omegn”. Jubilæet giver mig anledning til endnu engang at fundere over, hvad erindringer egentlig er og hvordan mine bliver til, både i mit sind og i de mange ord. Erindringerne er udkommet siden 3. februar 2019 hvor jeg fyldte 65. Der er planlagt over 1.000 kapitler og de fleste er skrevet mellem 2004 og 2015. Jeg publicerer ca. 75 om året, og de samles så op én gang årligt i trykte bøger. Selvom mange er skrevet for…

  • Generøs eller tossegod?

    Der er ikke meget i dette liv, som jeg ”hader”, men gerrighed og nærighed er nogle af de egenskaber jeg mildt sagt ikke har respekt for. Naturligvis slet ingen, når det gælder det rent menneskelige, men heller ikke når det handler om det materielle. Fornærede mennesker er en plage. De er som regel også misundelige – det man i gamle dage kaldte ”avind” som egentlig betød ”modelske”, altså hade, og så er vi ude i et felt, hvor også nid og nag, bitterhed og ærgrelse er at finde. Den slags er ikke værd at samle på. Jeg er selv blevet kaldt både tossegod og generøs. Min ven Per Jensen havde…

  • Er jeg misbruger?

    Dette intimiderende spørgsmål har jeg fået én gang i mit liv i forbindelse med en ”sag” i DR, som handlede om noget helt andet. Jeg blev noget forfjamsket over spørgsmålet som vist var til en slags spørgeskema, og jeg fik hverken svaret på eller spurgt ind til spørgsmålets relevans. Til gengæld har jeg mange gange siden spurgt mig selv, om jeg er misbruger. Uden at jeg nogensinde er nået frem til et skudsikkert svar vil jeg tro, at det bliver et ”ja”. Jeg er misbruger på flere måder og af mangt og meget. Jeg er god til at svare uden om på kontroversielle spørgsmål (hvad det angår kunne jeg godt…

  • Da bilen blev borte

    I begyndelsen af 80’erne, da jeg en uge om måneden, ved siden af mit DR-arbejde, drog rundt i Tyskland og lavede kulturreportage for den tyske station Deutschlandsfunk, tog jeg undertiden mine forældre med. De var ikke berejste; et par gange om året tog man over grænsen til Flensborg eller færgen til Göteborg – mere blev det ikke til. Det forsøgte jeg at rette op på, nu da de havde rundet 60 og det var som regel en stor succes.  Især Hamburg var de glade for at besøge 3-4 dage og især når de blev indlogeret på det lettere fascionable Europäischer Hof over for Hauptbahnhof. De var ikke fordringsfulde, men kunne…

  • VIP – Jørgen Pyndt

    Min serie her i Erindringerne med overskriften ”VIP” handler om mennesker, der på forskellig vis har fyldt mere end så mange andre i mit liv. Et af de oplagte emner er Jørgen Pyndt, som jeg har nævnt flere gange. Dels fordi jeg har kendt ham siden jeg var 14, dels fordi vore veje har krydset hinanden mange gange. Det er på tide han får sit eget kapitel. Da Jørgen kom til Aalborg som ung journalist i 1967 var jeg 13. Året efter blev han redaktør for en ugentlig ungdomsside i Aalborg Stiftstidende, som jeg blev fast leverandør af stof til – digte, essays, kommentarer etc. – naturligvis i det ungdommens…

  • Læsø i Venedig og et digt om forfald

    Jeg var nyligt i Venedig i embeds medfør nogle dage. Jeg var særligt inviteret og mine værter har ikke blot god smag, men er også ret generøse, så jeg var indlogeret på det fornemme Hotel Bauer. Luksuriøs indkvartering er ikke nogen nødvendighed for at jeg føler mig hjemme og har det godt, slet ikke i Venedig, som jeg har besøgt mange gange, og som jeg, på trods af vrimlen af turister, holder utroligt meget af. Jeg har derfor kun ringe forståelse for min ellers berejste datter, der efter et par besøg i Venedig ikke gider komme der mere fordi ”der lugter af død”. Og dog.  På en måde har Nathalie…

  • Døbt som 17-årig

    Jeg blev døbt 9. maj 1971. Da var jeg fyldt 17 år og der var altså tale om hvad man kalder ”voksendåb”. Når det skete så sent var det fordi jeg voksede op i sekten Det Danske Missionsforbund, noget Indre Missionsagtigt som jeg i en tidlig alder tog afstand fra. I Missionsforbundet havde man ikke barnedåb, man blev i stedet for ”fremstillet” for menigheden hvilket også var sket dengang i 1954. Man kan altså sige, at jeg først blev fremstillet af mine forældre, derefter fremstillet i missionshuset. Af samme grund var jeg ikke konfirmeret. Konfirmationen er jo den unges rituelle bekræftelse af dåben og uden dåb naturligvis ingen konfirmation. Missionens…

  • Beundring for tårne

    Jeg har noget med tårne. På den ene side er det jo nogle herlige konstruktioner, på den anden side kan de godt virke skræmmende både i størrelse og formål. Værst er historien om Babelstårnet, hvis formål var at komme nærmere Gud sådan rent fysisk. Det lykkedes jo ikke – ved den lejlighed opfandt Gud sprogene og pludseligt kunne arkitekter, ingeniører og arbejdere ikke kommunikere og så var dét bal forbi.  Men kirketårne er nogle herlig ting. De er vel skabt som en slags markører, et simpelt tegn på, at her kan man finde en kirke, og selvom mange kirker fra byggeboomet i middelalderen blev opført på høje lokaliteter fik de senere tilføjet…

  • Immateriel dragekæmper

    Jeg har netop lidt et af mit livs større faglige nederlag. Jeg har måttet opgive en vision, som jeg har arbejdet med on-and-off i syv år. Projektet var det seneste i rækken af store idéer som Avantgarde.dk, Amplitude Festival, Ordkraft, Kulturmødet, KuDiGi Konferenz etc. som det dog lykkedes mig at komme i mål med. Men dette seneste har jeg skuffet lagt i skuffen simpelthen fordi der viste sig for mange benspænd: uforstående politikere, manglende finansiering, for lidt forståelse hos relevante personer og institutioner og andre forhindringer. Jeg måtte kigge op på et lille billede, jeg har hængende på kontoret, og sukke dybt. Billedet, en såkaldt ikon, forestiller Sankt Jørgen, dragekæmperen,…

  • Metabolisme i udu

    Min mentale metabolisme fungerer ikke. Jeg er et energisk menneske, som spiser mange gange om dagen; min krop forbrænder effektivt og hurtigt, så den kalder på mange små måltider, snarere end tre store. Sådan har det altid været – det er OK. Men hvad der ikke er i orden, er det jeg vil kalde min mentale metabolisme.  I og for sig har også den altid været effektiv og til at leve med. Jeg får en enorm mængde oplevelser ind i alle mine vågne timer og jeg har det meste af mit liv været god til at “bearbejde” dem: sortere, kassere, arkivere, ofte naturligvis bruge dem i min åndelige og æstetiske…