Ludertur er jo ikke noget charmerende ord – betydningen måske heller ikke. Det er slang for det fænomen i journalistbranchen, at en virksomhed, institution eller andet inviterer pressefolk til at deltage i en rejse på firmaets regning i forventning om at få (helst positiv) omtale.  Altså en form for prostitution. Som pressemand med kunst og kultur som speciale har jeg været på en del af den slags og har fået og får stadig invitationer til endnu flere. I forhold til den barske forretningsverden er fænomenet mere dynamisk når det gælder kulturverdenen. Jeg er aldrig blevet mødt med noget pres om at skrive eller tale om noget konkret, endsige udelukkende se positivt…

I dag fylder Kulturmødet 10 år. Til lykke til mig selv – og Region Nordjylland! Jeg har ofte pralet af, at Kulturmødet er min idé, baseret på mit koncept og at jeg var en del af den 3-mands ledelse, der drev og udviklede projektet de første 6-7 år. Det vil jeg derfor ikke gentage ved denne lejlighed, men til gengæld kaste mig over en anden idé, jeg har: nedlæg kommunerne! Den er sådan set gammel og selv om jeg råbte op om den da man i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, så mente jeg det allerede i 80’erne, bl.a. med henvisning til skrækeksemplet Frankrig. Her har…

For nogle år siden så jeg en film, hvis titel jeg ikke husker. Måske fordi indholdet gjorde dybt indtryk på mig. Filmen handlede om en mand, og han gik bare. Ikke sunde vandreture, men væk. Enhver krise, ethvert problem løste han ved simpelthen at vende ryggen til og gå bort fra det. Det efterlod selvfølgelig brudte venskaber, ødelagte forhold og en mængde spørgsmålstegn både hos ham selv og andre. Kort sagt: lig i lasten. Det gør jeg også. Jeg har den meget kedelige egenskab, at jeg ofte bare går, når det trækker op til ballade, hvis tårerne trænger sig på, problemerne tårner sig op, samtalen går en anden vej, end min. Jeg går…

Jeg har siden jeg var ung befundet mig et godt stykke ude på den politiske venstrefløj. Samtidigt har jeg bekendt mig som kristen dybt ind i sindet og med en markant “praksis”. De to positioner har aldrig givet mig – men undertiden andre – problemer. Jeg har dog ikke undgået prædikatet “salonsocialist”. Naturligt nok har jeg altid været tilhænger af fagforeninger, baseret på både min politiske og religiøse holdning, der begge taler om bl.a. solidaritet. I hvert fald “tilhænger” rent principielt, og som med så mange andre forhold i mit liv kan der godt være forskel på det og praktiske realisering af idéerne. En række episoder gennem mit liv har…

I virkeligheden er jeg selv en muse sådan i den oprindelige græske betydning: “den, der erindrer”. Men jeg har faktisk haft nogle egentlige muser gennem livet, mennesker, der har inspireret mig på forskellig vis, og i tætte samliv. Da Christina og jeg, ram af forelskelsens begejstring, i 1985 nærmest over night flyttede sammen (og kort efter blev gift), blev der indkøbt to identiske skriveborde, som blev placeret sådan, at vi kunne se hinanden dybt i øjnene når vi arbejdede. Dette tætte fysiske samarbejde, hun med grafisk arbejde, billedkunst m.v., jeg med mine ord, musik og underlige projekter, holdt ikke længe, for koncentrationen havde trange kår. Men vores samtale og samarbejde om det,…

Der skal en del til, før jeg bliver hvad man kalder “grebet” af kunst. Ikke at jeg er ufølsom i forhold til kunst, men jeg synes, ord som “grebet” er en smule letkøbte, når det gælder den helt store, sublime oplevelse, kunst kan give. Til gengæld er jeg engang blevet grebet af en sand kunstner, og det skal denne erindring handle om. Hovedpersonen er den fantastiske billedkunstner Carl-Henning Pedersen, der levede fra 1913 til 2007; en uhyre flittig, mangfoldig og betydningsfuld kunstmaler, i sin tid medlem af Cobrabevægelsen, som også altid har interesseret mig. Hans kunst er båret af eventyret, en vildtvoksende fantasi og hans kunst kom i høj grad indefra.…

Mit ansigt og min krop er asymmetriske. Sådan er de fleste mennesker, sådan er vi født. Livet er også asymmetrisk. Og verden. Alligevel er de fulde af symmetri, og nogle psykologer og filosoffer hævder, at mennesket har særlig hang og trang til at opsøge eller udtrykke sig i symmetriens særlige orden, der menes at stå for harmoni, ro og tryghed. Symmetri spillede i den græske oldtid en stor rolle for geometrien.  Mange videnskaber har siden fundet symmetriske former i naturen og universet. I kunsten er symmetriens rolle særlig tydelig, især naturligvis inden for arkitektur og billedkunst, men også i musik, hvor det arkitektoniske spiller en stor rolle. Jeg anvender selv symmetri, både i…

Budolfi Kirke kunne være med i både min serie om very important places og serien om very important persons, for Budolfi er en kvinde. På mange sprog, f.eks. fransk og tysk, er kirke hunkøn og det passer meget godt til min betagelse af hvad jeg betragter som kvindelig skønhed – og Budolfi. Jeg har ofte kaldt den landets mindste, men smukkeste domkirke. Den har altid haft og har stadig stor fysisk og mental betydning for mig – det ville være tomt at leve uden. Det begyndte i min tidlige barndom. Far var kirketjenervikar, mest i Ansgars kirken, men også rundt om i Aalborgs andre kirker, herunder Budolfi. Jeg var næsten…

Jeg – og et par nære – har gjort en overraskende observation hos mig de seneste år. Mit frisind bliver mere udfordrende, min gennem hele livet tillærte fristil bliver mere markant, men mest skræmmende: et vist frisprog har indfundet sig. Det materialiserer sig dog kun når jeg er alene – troede jeg. Indtil min Celine begyndte jævnligt at sige: “Nu tænker du højt igen. Skal jeg være glad for at jeg ikke forstår dansk og du er dårlig til fransk?” Mit indre frisprog er altså ved at blive ydre, og det bekymrer mig. Måske er det et alderdomstegn og så er der nok ikke så meget at gøre; men hvis…

Undertiden fortryder jeg at jeg ikke, som nogle gør, har glemt fristile fra min skoletid. Jeg var ret ferm til den genre og fik ret gode karakterer. Bl.a. husker jeg en stil fra realklassen om emnet “Generaliseringer”. Jeg tog allerede dengang afstand fra fænomenet.  Selvom overdrivelser siges at fremme forståelsen, mener jeg at generaliseringer ikke er en givtig måde at argumentere på – snarere en stopklods for samtalen. At generalisere er almuens håbløse forsøg på at hævde sin ret og derfor et yndet trick for tabloidpressen og populistiske politikere og dem bliver det vist flere og flere af.   “ALLE taler om Vingegaard” “HELE Danmark så Grand Prix” etc. etc. er…