Kulturmødet 10 år – til lykke til Regionen!

I dag fylder Kulturmødet 10 år. Til lykke til mig selv – og Region Nordjylland! Jeg har ofte pralet af, at Kulturmødet er min idé, baseret på mit koncept og at jeg var en del af den 3-mands ledelse, der drev og udviklede projektet de første 6-7 år. Det vil jeg derfor ikke gentage ved denne lejlighed, men til gengæld kaste mig over en anden idé, jeg har: nedlæg kommunerne!

Den er sådan set gammel og selv om jeg råbte op om den da man i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, så mente jeg det allerede i 80’erne, bl.a. med henvisning til skrækeksemplet Frankrig. Her har man 35.000 kommuner, altså én pr. 2.000 indbyggere, en stor del af dem inaktive fordi de er tomme for indbyggere. I Danmark man “kun” én kommune pr. 7.000 indbyggere, og det er alligevel 98 for meget.

Hvad har det så med Kulturmødet at gøre? Svaret er: Regional Nordjylland, tidligere Nordjyllands Amt. Denne administrative enhed, som reformen i 2007 desværre kastrerede, har siden mine første underlige projekter poppede op i midten af 70’erne, været en professionel og trofast støttegiver og samarbejdspartner til og med Kulturmødet, som ikke var blevet til noget uden Regionen. 

Dette i modsætning til Morsø Kommune, som i nogen grad bremsede udviklingen af mødet fra 2013 og nogle år frem. Præcist som andre kommuner gennem tiden har været vrangvillige, uforstående og nærige over for projekter, som så alligevel blev til noget og viste sig bæredygtige. Retfærdigvis skal det siges, at Morsø-borgmester Lauge Larsen og hans socialdemokrater i opstartfasen af Kulturmødet var gode støtter af projektet, men desværre tabte valget i 2013.

Men Regionen! I 1978 lavede jeg i DR en radioserie om “Danmarks nye musikbyer”. Det fordi Folketinget samme år vedtog hvad man kaldte “verdens første musiklov”, hvis realisering hovedsageligt blev lagt i amternes hænder. Egentlig skete det samme allerede i begyndelsen af 60’erne, da de store støttelove til kulturlivet blev stemt igennem. De blev forvaltet især statsligt, men også via amterne og kun i beskeden grad kommunerne.

I Nordjylland nedsatte man i 1978 et amtsmusikudvalg med den legendariske dirigent Jens Schrøder som formand. Udvalget støttede musik i amtet bredt, både med penge og rådgivning. Jeg indledte som DR-medarbejder straks et samarbejde med udvalget. Nogle år efter foreslog jeg at man udgav et blad med nyt fra udvalget. Det takkede man ja til og jeg blev den første redaktør af “Resonans”, der udkom indtil 2013, det meste af tiden med Poul Krabbe som redaktør. 

Senere var jeg med, da man udviklede en ny strategi for kulturudviklingen i Amtet, kaldet “Kronhjorten”. Da amt var blevet til region lavede man en undersøgelse af nordjydernes kulturvaner, kaldet K09. Den tog jeg afsæt i da jeg skabte Ordkraft Festivalen. Og da jeg opfandt Kulturmødet var Regionen den første instans, jeg forelagde konceptet for.

Hele vejen igennem – og en del flere end de nævnte – blev mine idéer modtaget med stor interesse, engagement og – ikke mindst – pænt med tilskud hos Regionen. Undervejs har jeg næsten aldrig mødt lydhørhed endsige penge fra kommunalt hold. Med Kulturmødet Mors som altså bakkede op om idéen, som den eneste undtagelse. Desværre “hackede” kommunen tidligt foretagendet, som jeg har berettet om før her i Erindringerne.

Den regionale imødekommenhed bunder meget i de personer, der sidder i regionerne – både politikere og medarbejdere. De tænker større, har flere visioner og er mere kvalificerede end de kommunale, måske fordi de ofte har relativt flere penge at gøre med – også et udslag af dårlig prioritering hos kommunerne. Men givetvis også fordi regionerne ligger højere i den politiske fødekæde. Der er ikke så meget sogneråd over det som der ofte er i byrådene.

Så når politikerne nu igen har bragt en omstrukturering af det administrative Danmark på banen, gentager jeg: nedlæg kommunerne, ikke regionerne. Tværtimod: giv dem flere opgaver og flere penge. Danmark er for lille til små administrative enheder, der naturnødvendigt må bemandes af småt tænkende og fornærede politikere og embedsfolk, der ikke ved for en fem krone om kunst og kultur.