Tingsliggørelse

Forleden hørte jeg den tyske multikunstner Michael Lentz læse et af sine digte op. Det lyder:

Das Ding ist der Erde Stand.
Der Rede Stand ist das Ding.
Dringend redet das: Das ist
der Stand der Dinge. Das ist
des Dinges Tand. Da irrt des
Redens Test, da das Ding dir
das Ding, das dient. Der Rest:
Dir stand das Ding. Es redet:

DAS ist der Stand der Dinge.

Jeg vil ikke oversætte digtet her, for det ville være synd for det, men blot titlen: “Tingenes tilstand”. Det er et godt digt, som peger på noget, jeg som sprogmenneske har undret mig over i årevis: måden ordet “ting” anvendes på. Når jeg skriver om det, er det fordi jeg, også nyligt, hørte én sige: “Der er andre ting i livet, end kærlighed”. Jeg ville nok anvende formuleringen “Der er andet i livet, end kærlighed”. 

De seneste år har ordet “ting” fået selvstændigt liv i medierne og i daglig tale og skrift. “Er der ikke en ting med det lovforslag?” spurgte journalisten ministeren. Det gik op for mig, at hun mente “Er der ikke et eller andet skjult, noget forholdt, mistænkeligt?”. Altså: nu kan en ting, som man må betragte som det mest materielle der findes, være skjult.

Mere og mere i livet bliver tingsliggjort. Det betyder ikke blot en forfladigelse og et misbrug af sproget, men om en tendens til at gøre fænomener, følelser, forhold etc. i tilværelsen nemmere at overkomme. Ved at materialisere det, der ikke kan ses, gøres det nemmere at tale om, håndtere, blive fælles. Det er svært at tale om had og kærlighed som de virkelig er. Eller om Vorherre, hvis ikke vi har et billede af ham. 

“Sådan er tingenes tilstand” betyder “Det er sådan, det hænger sammen”, “Sådan er det bare” eller “Det må man acceptere” – og så er det lige meget, om der tales om skilsmisse, aktiv dødshjælp, politikernes troværdighed eller Vorherres eksistens. Alt/alle sammen er blevet til ting. Sådan er tingenes tilstand. Desværre.