Musik 24/7/365/70

Selvfølgelig lytter jeg ikke til musik 24 timer i døgnet (og dog). Jeg sover også, men ofte drømmer jeg i eller om musik, så det er lige før. Det er ikke usædvanligt at være musiknørd. I den vestlige kulturkreds (og måske globalt) er musik i førertrøjen, når det gælder elementære livselementer som kunst, religion, dans, glæde og sorg, You name it! Musik er noget af det mest livsomfattende, der findes. Også for mig.

Jeg fik musik ind med modermælken, ikke på professionelt niveau, men trods alt som en vigtig bestanddel. Vigtig nok til at jeg tidligt i mit liv valgte musik som det, jeg vil leve af og for; et valg jeg realiserede ved at tage flere uddannelser i musik, bestride en del jobs inden for faget og bruge min frihed og fritid til at dyrke musik på næsten alle måder. At begynde dagen med Bach har livet igennem været lige så sikkert som at slutte dagen med en bøn. Hver morgen spiller jeg selv eller lytter til en sats fra Wohltemperiertes; det er et ritual og den slags udmærker sig ved hele tiden at forny sig hvis man ellers vedligeholder det.

Én af måderne at dyrke musik på er at skabe den selv. Det uddannede jeg mig i og især de første 30 år af mit liv var jeg aktiv som komponist. Ikke en stor en af slagsen og jeg fandt andre måder at beskæftige mig med musik på. Dem er der mange af og jeg valgte først at spille musik. Derfor har jeg en uddannelse som organist, som jeg også brugte i 10-15 år engang. Heller ikke det mættede min passion og derfor slog jeg mig på at formidle musik, altså at undersøge og præsentere musik, som andre skabte og spillede. Det gjaldt alle slags musik, selvom mit udgangspunkt er det, der kaldes klassisk musik, især min samtids musik i den tradition.

Jeg er aldrig holdt op med at skabe og spille musik. Men de senere år har den trængt sig mere og mere på i mit liv. Min passion har taget en ny drejning, min nysgerrighed og fordybelse er blevet en anden og det påvirker selvfølgelig mit musikliv. Jeg lytter mere og musikken er der mere eller mindre døgnet rundt – som mine børn og andre kære – og som Gud. Jeg er ikke i uophørlig korrespondance med dem, men de er der ufravigeligt, som en base, et livsvilkår. 

Nyligt har jeg indledt en slags musik-marathon. Jeg vælger en komponist og lytter til hans/hendes musik 24 timer i træk. Det sker ofte i mørke, fordi jeg denne tid også eksperimenterer med en slags mørke-terapi, som jeg ikke selv forstår – endnu. Med til dette mørke hører stilhed og der har musik en vigtig funktion, for den udfordrer og perspektiverer jo stilheden. Det er noget af det, musik kan og bliver ved med at fylde mig med.