Blomsterbørn

Egentlig er jeg født blomsterbarn i og med at min far var blomsterhandler. Men begrebet blomsterbørn fik en særlig betydning for mig, da jeg var teenager. Det opstod som “flowerpower” i Californien i 1967, da en mængde unge bl.a. i protest mod Vietnamkrigen, bar blomster som deres alternativ til geværer. 

Allerede samme efterår mødte jeg udtrykket “blomsterbørn” da jeg begyndte i 1. Real på Seminarieskolen i Aalborg. Jeg har tidligere beskrevet de tre års skolegang som nogle af de bedste i mit liv. Dette bl.a. i kraft af den meget inspirerende dansklærer Palle H. Steffensen, der underskrev sig “PH” (hvem mon han identificerede sig med?). PH lærte os som noget af det første sangen “Today”, et hit fra 1964 som var en slagsang for bomsterbørnene. 

PH kerede sig som dansklærer ikke om, at sproget var engelsk, når vi sang Randy Sparks ord: Today while the blossoms still cling to the vine, I’ll taste your strawberries, I’ll drink your sweet wine. A million tomorrows shall all pass away. Ere I forget all the joy that is mine today. Melodien var lige så smuk som teksten og vi lærte den hurtigt. Sangen handler om at leve i og nyde nuet medens det er der, sorgløst og uden den store bekymring for hvad der sker omkring en – lokalt som globalt. Dermed kom den til at danne en skærende kontrast til det, vi i øvrigt lærte på denne specielle skole (også af PH): at engagere sig, tage kritisk stilling og ikke mindst agére på grundlag heraf.

Dualismen mellem det smukke og de barske realiteter har fulgt mig lige siden. Naturligvis i livet som sådant, men især i kunsten, min kristne tro og min socialistiske livsholdning. Senest oplevede jeg den meget skræmmende, da jeg i julen fik mulighed for en kort gæsteoptræden ved orglet i St. Stephansdom i Wien. Netop dagen før jul var der indløbet terrortrusler mod kirken (og Kölner Dom) og man fandt det nødvendigt at visitere kirke- og koncertgængere og bevogte Guds hus med bevæbnet politi og militær – og de havde ikke blomster i geværløbene!