Plat Krone

Den dag, dette publiceres, skifter Danmark såkaldt regent og regent-køn – fra kvinde til mand. Det udråbes som en historisk begivenhed, hvilket jeg med mit synkrone modsat anakrone historiesyn ikke forstår. Man mener åbenbart, at fordi noget sker sjældent er det historisk. Det mener jeg ikke. Hvis begivenheden ikke har relevans og substans for det enkelte menneske og samfundet er den ikke “historisk”, uanset hvor sjældent den forekommer. 

Jamen det har monarkiet da også, vil mange straks mene. Samtidigt med at de har travlt med at betone, at regenten i dette land er upolitisk (hvilket mange eksperter modsiger – senest i 1993 afgjorde regenten en politisk strid i Danmark, kunne P1 berette forleden). Man anfører også at regenten er “folkelig”, hvilket bl.a. viser sig i den daglige omgang med undersåtterne. Man må mene folkelig i forhold til tidligere regenter – igen ud fra et anakront historiesyn, for sammenligner man nutidens regenter med “almindelige” menneske og de vilkår, de lever under, er der næppe mange ligheder.

Jeg har aldrig været royalist, hverken i ord eller handling. Jeg har f.eks. aldrig hørt eller set regentens nytårstale (eller statsministerens for den sags skyld). Jeg ville ikke modtage en orden, blev jeg tilbudt en sådan; hvad det angår står jeg fast i modsætning til tidens sjakrende socialdemokrater. På den anden side er jeg bedøvende ligeglad med den udgift på et beskedent antal millioner, man understøtter monarkiet med. Det er sikkert rigtigt, at de penge er “godt givet ud” som en jyde ville sige, fordi de målrettes magthavere, rigmænd og andre der lader sig købe for ussel mammon. 

I øvrigt har jeg aldrig forstået, hvorfor man i folkemunde betragter en folkevalgt præsident som eneste alternativ til en konge, der har arvet titlen. Jeg har engang læst, at der findes over 80 versioner af styreformen demokrati. Mon ikke en god politolog kunne finde nogle stykker, der ikke opererer med en kransekagefigur? “Vil du hellere have en kedelig præsident?”, bliver jeg spurgt hvis jeg ved en fejl begiver mig ind i en diskussion om dette ligegyldige emne. “Nej tak, jeg vil gerne helt undvære den slags” er mit svar. Jeg synes ikke, institutioner, der bygger på særlige privilegier til nogle få, hører hjemme i et moderne demokrati.

Hvorfor bruger Jeg overhovedet ti minutter på at skrive om alt dette? Derfor.