Skolekøkken

Da jeg kom i 5. klasse i 1965 blev vores klasse delt i to når der var gymnastik, drenge for sig, piger for sig. Men også et par andre timer om ugen måtte vi drenge undvære pigerne og omvendt. For da skulle pigerne op i skolekøkkenet på øverste sal og vi drenge ned i kælderen til sløjdlokalet. Dengang – med tidens kønsroller – blev vi ikke spurgt, hvad vi kunne tænke os, for så havde jeg nok valgt pigerne i køkkenet. 

I stedet fabrikerede jeg nogle tvivlsomme sager i kælderen, bl.a. en malkestol (vi boede i Aalborg centrum og køer kendte vi kun i form af mælk og hakkebøf). Det vakkelvorne rød- og blåmalede monstrum beholdt min mor indtil parcelhuset blev fraflyttet i 90’erne, hvor jeg af egen drift smed skidtet ud. Jeg lærte altså ikke at lave mad. Den slags tog min mor og farmor sig af, så hvorfor skulle jeg det? Min far og farfar kunne end ikke koge et æg, men det gik da godt nok alligevel.

Da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig begyndte jeg at lave mad. Jeg aner ikke, hvor jeg fik evnerne til det fra, for jeg havde aldrig stillet op ved gryderne, når der blev kokkereret hjemme. Allerede på det tidspunkt rejse jeg en del, herunder ud i Europa, og over en kort årrække lykkedes det mig at blive en hæderlig kok, madlavning blev en passion og det meste af livet har jeg nydt både at købe ind og lave mad. Det har både jeg, mine skiftende hustruer og børnene nydt godt af.

På et tidspunkt blev pigernes sysler i skolen omdøbt til “hjemmekundskab” og pensum udvidet med rengøring, syning m.v. I kælderen kom metalsløjd og elementært el-arbejde på skemaet hos drengene, og det var jeg glad for. Fra dengang har jeg min interesse for strøm og stød og jeg er næsten semiprofessionel elektriker.

Skolen var naturligvis mønstret for familien og omvendt. I min familie var der stor gensidig respekt mellem kønnene og detaljen med husarbejdet slog ikke skår i balancen mellem mor og far. De havde i hver sine roller i det hele taget – også uden for hjemmet.

Heldigvis tog jeg farve af forældrene, snarere end af skolen, da jeg selv blev ægtemand og far. Mine herlige hustruer har accepteret at jeg kan lide at lave mad og sætte lamper op. Naturligvis gjorde de også det første og kunne have gjort det andet, men i modsætning til hvad jeg undertiden hører om fra andre familier, så har mine hustruer og jeg aldrig skændtes om opvasken Der var vigtigere ting i tilværelsen at tage en tvekamp om. Det gjorde vi til gengæld!