Medier – åh!

Jeg fik ikke lommepenge som barn, men jeg havde en gavmild farfar og mine forældre kendte mine behov. Det var ikke altid billigt. Det hjalp lidt da jeg allerede som 14-årig fik mine første artikelhonorarer og som 16-årig min første check fra Danmarks Radio. Fra jeg var 7-8 år havde jeg en altomfattende besættelse: lyd og medier. Det betød først og fremmest at jeg lyttede meget til radio, især P1s Radioteatret og så det nymodens TV, som vi fik i familien da jeg var seks år. 

Jeg har næppe været mere end 6-7 år, da farfar gav mig en lille transistor, man lige kunne have i en barnehånd og med en 30 cm lang antenne, der gemte sig i selve radioen når man ikke lyttede. Det var ikke nogen hyldevare, så Thorhauge Radio på Boulevarden i Aalborg skaffede den hjem og farfar betalte 60 kr., hvilket svarer til 800 kr. i dag. Det var ikke så lidt for trods en vis forkælelse var der ikke mange penge i familien.

Altså lyttede jeg til P1 dagen lang og så TV når man sendte fra kl. 20. Det førte senere til næsten 30 år i DR og ved siden af perioder i Deutschlandfunk, WDR og NDR og ikke mindst involvering i næsten 300 plade/CD-produktioner. Kort sagt: mit liv har altid været et liv med medier. Som teenager anskaffede jeg mig en spolebåndoptager, som jeg optog koncerter fra radioen med, men også klippegrej, så jeg kunne forkorte i for lange pauser, lave mine egne introduktioner, rette dem til og ikke mindst arkivere de efterhånden mange bånd, der fyldte mellem bøger og noder på mit værelse. 

Jeg har taget hele den teknologiske udvikling med. På et tidspunkt kom kassettebåndoptageren, der jo var mobil så jeg kunne optage naturlyde, koncerter i det skjulte og hemmeligt familiens samtaler ved middagsbordet. Jeg husker en meget flov mor, da hun første gang hørte sin stemme, der ellers var ret smuk (hun var korleder og guitarlærer con amore). 

Da CD-mediet kom frem i begyndelsen af 80’erne arbejdede jeg på Weekendavisen og fik af Sony stillet en maskine til rådighed sammen med en halv snes CD’er fra Deutsche Grammophon så jeg kunne “anmelde” det nye medie. På det tidspunkt havde jeg i flere år arbejdet i DR, naturligvis med professionelle teknikere, som jeg ikke blot beundrede, men gik i bedene da jeg fik en Nagra båndoptager. Det var guf. Senere blev det DAT-maskiner, mini-disc og jeg nåede netop at blive introduceret til vor tids fil-baserede, digitaliserede optagere som der jo findes i enhver mobiltelefon. Jeg var også tidligt ude da mobiltelefonerne kom på markedet, og naturligvis var min første (og alle derefter) computer Apples forunderlige Mac. 

Lyd har altid interesseret mig mere end billede, sikkert p.gr.a. min musikinteresse, men også fordi jsg synes, som mange andre, at lyd er mere billedskabende, end – billeder. Et liv uden billeder kan jeg ikke forestille mig. Det er en stor glæde for mig, at min søn Christopher ikke blot har overtaget min medie-interesse, men stiller langt større kvalitetskrav, end jeg gør; sådan skal det være.

Jeg synes, det er et enormt privilegium at være født og leve i en tidsalder, der ikke blot har bragt alle disse medier til verden, men hvor de tilmed er blevet udviklet og demokratiseret til menneskets bedste. At de så også udnyttes til det modsatte kan medierne jo ikke gøre for. Der peger pilen som så ofte før på menneskets begrænsning. Og den kender ingen grænser.