Kærligheden 5 – for kroppen

Efter nogle kapitler om det smukke kærlighedsbudskab vil nogle måske finde det lettere profant at skrive om den kropslige kærlighed. Det er et af de emner, der er nok tabu for de fleste, i grunden også for mig, men jeg vil ikke skjule, at jeg siden min tidlige opdagelse af kønsdriften og ligeledes tidlige debut på området, har haft et behov, som nok ligger over det normale for at sige det mildt. Jeg betragter det ikke som sygeligt og vil ikke betegne mig selv som satyroman, men det har selvfølgelig give udfordringer livet igennem, især i mine mange parforhold. Det har ikke resulteret i utroskab, krænkelser eller forulempelser af andre (håber jeg), men det er et livsvilkår, jeg har skullet tackle gennem årene.

Nu kan kærlighed jo materialiseres i mange former – fra gode gerninger til erotik. Min beskedenhed afholder mig fra at behandle førstnævnte, men den erotiske kærlighed fylder altså meget. For mig kan den ikke løsrives fra den mere “åndelige” kærlighed og jeg bruger nødigt ordet “sex” om den skønne elskov. Sex er for mig en slags uspecificeret og meningsløst begær, medens erotik, udøvet i elskov, er som en fuldbyrdelse af alle sanser med udgangspunkt i en tiltrækning, hvis basis er kærlighed til dét hele menneske (med min orientering: kvinden), der er mål for min attrå. Momentant eller varigt.

For mig er erotik sammenhæng mellem krop og sind, ingen forstillelse, men åbenhed, spontanitet, samhørighed (nu om dage vil man nok bringe begrebet samtykke ind), gensidig tilfredsstillelse og fælles forståelse af fascinationen af kroppens smag, lugt, udseende, følsomhed etc. Det lyder floromvundent og idealistisk og det mener jeg, at elskov er i sin rene form.

Der findes naturligvis nogle, der er vidende om eller har deltaget i min lidt overdrevne tilbøjelighed, men jeg har kun i ganske få tilfælde oplevet at være i forhold med ligesindede. Jeg har ikke søgt behandling for det, for som skrevet betragter jeg det ikke som sygeligt og det har trods alt ikke fyldt så meget, at jeg har følt mig handicappet af det – tværtimod har det givet mit liv en dimension, som stedse beriger mig, mit forhold til andre, min kreativitet og livsglæde – livet i det hele taget.