Jeg løb forleden over en hjemmeside, www.sein.dk. Det er et prisværdigt initiativ, et projekt, hvor unge kan udtrykke sig ”for unge om unge” som der står. Projektet afholder også events af unge for unge og meget andet. Meget fornemt. Undersiden www.seinmag.dk offentliggør hver dag tekster, billeder og andet, som unge har sendt ind – ”sein ind” som der opfordres til. Med fare for at lyde som én af de der gamle mænd og kvinder, der har prøvet det hele før, tænkt alle tanker og fået alle verdens idéer, så render et af mine tidlige projekter mig i hu. ”Nordjyske Morgenblade” (et underligt miskmask af den socialdemokratiske avis Ny Tid og venstrebladet Aalborg Amtstidende)…

Min hjerne er underlig. Det er mange hjerner sikkert – måske alle. I hvert fald er hjernen en forunderlig ting eller hvad man skal kalde den slags. At jeg fandt ud af min hjernes underlige beskaffenhed var nærmest et tilfælde, som jeg undtagelsesvis vil skrive om. For mig er sygdom tabu – både i livet og her i erindringerne. Jeg taler meget nødig om mine fysiske skavanker; der har heller ikke været mange eller store af dem indtil videre. Som 4-årig var jeg ved at dø af nyresvigt og det var selvfølgelig en skræmmende oplevelse med 3 måneders hospitalsophold og svæven mellem liv og død. Det har jeg berettet om…

“Rigtige venner kan ej købes” for penge sang Jodle Birge Lønquist i 1988. Mange vil mene, at teksten ikke har de store litterære kvaliteter, og at der, hvad det musikalske angår, nok er set mere epokegørende mesterværker. Men budskabet? Det kan man ikke tage fejl af, og når Birge skriver ”ej” i stedet for ”ikke” giver det – ud over at løse et metrisk problem – et tidløst perspektiv. Næppe mange kan være uenig i, at rigtige venner ikke er noget man kan købe sig til. Hvis man ikke vil nøjes med fakevenner på Facebook eller drukvenner på den lokale, så skal der andre midler til, end cool cash.  På trods…

Den dag, dette publiceres, 22. juni 2021, er det min fars 100 års fødselsdag. Han døde 11. august 2015. Man vælger ikke selv sine forældre, og derfor må det være en ret at være utilfreds; især når man som jeg mener, at blod ikke er tykkere end vand. Dette er et forsøg på en nekrolog over min far. Men også et måske lidt ufølsomt farvel. I 1809 skrev den nu ukendte digter Carl Søeborg visen ”Om hund’red år er alting glemt”, så det er med stor overbevisning og sindsro, at jeg på denne dag forsøger at parkere erindringen om min far i glemmebogen – om end det ikke er let. I John…

Dagens kontor ligner gårdsdagens og det fra sidste år som lignede det fra sidste årti og det fra 90’erne. Jeg har altid haft et næsten kultisk forhold til min fysiske arbejdsplads, kontor, studie, atelier eller hvad det er blevet kaldt gennem tiden. Faktisk står det i modsætning til mit ofte rodede, flagrende, søgende arbejde, kreativitet kaldet. Jeg kan nemlig kun arbejde i total, næsten ”autistisk” orden. Det har betydet, at mine mange skiftende arbejdssteder altid som det første skulle indrettes og klargøres og det vel at mærke på en særlig måde, som gennem livet stort set ikke har ændret udseende. Jeg har brug for et skrivebord, naturligvis, alt mit teknologiske…

Hver uge anpriser unge indfødte eller tilflyttere Aalborg i en lille reklameavis, der hedder aalborg.nu. De har meget at rose byen for og det er der også gode grunde til – bare ikke dem, reklameavisen afæsker de unge: moderne kvaliteter som iværksætteri, cafékultur og den slags. Naturligvis har byen en del immaterielle herlighedsværdier, herunder nogle tusinde aalborgensere, men her skal det handle om nogle fysiske herlighedsværdier, som det er værd at fremhæve, selvom jeg som i tidligere kapitler også må gøre opmærksom på byens tvivlsomme selvforståelse. Og dog: et folkefærd, der oversætter ”all inclusive” til ”hele svineriet” har da en vis selvindsigt. Aalborg har nogle smukke parker, f.eks. Østre Anlæg,…

Aalborg ligger i udkanten af det lille kongerige Danmark. Det gør landets hovedstad også. Der er 224 km i luftlinje mellem de to byer. Der er 356 km mellem København og Berlin. Altså ikke nogen vild forskel, men de fleste kender jo til fænomenet psykologisk tid, bl.a. udtrykt i at ”der er længere fra København til Aalborg end omvendt”.   Tidligere i denne lille serie har jeg kaldt Aalborg for en kopiby, der vil have alt det, andre har, bare i mindre skala. Da en af byens centrale pladser – Tolbod Plads – i 2007 fik en vandkunst, hvorfra der skulle spilles musik, skrev jeg i en kommentar ”For Guds skyld…

Jeg ved ikke, om eller hvornår jeg blev bevidst om Aalborg som ”min” by, måske fordi jeg ikke voksede op i et gammeldags hjem, nedarvet gennem generationer. Forældrene, søsteren og jeg flyttede da jeg var seks år og igen da jeg var 12, ganske vist rundt i byen. Fra jeg var 14 begyndte jeg at rejse ud. Da jeg første gang var i København som 9-årig gjorde hovedstaden stort indtryk på mig som noget næsten eksotisk og meget fjernt, og det må jo være fordi jeg holdt den op mod det, jeg kendte fra Aalborg. Jeg kom da også til at bo i København i flere omgange og har nok…

Jeg har altid haft et problematisk forhold til søvn. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig er kommet i nærheden af de anbefalede otte timers søvn i døgnet, ligesom jeg næppe nogensinde har været i helt dyb søvn. Jeg har hele livet været igennem repertoiret af parasomni, søvnapnø, REM og hvad det alt sammen hedder, og problemet er hverken af- eller tiltagende med alderen. Det på trods af, at jeg også altid har bearbejdet søvnen både i forskellige terapiformer og med personlige eksercitser, f.eks. lucide drømme, som jeg har dyrket i årtier; dem bruger jeg stadig som et værn mod de mareridt, som altid har plaget mig til mental…

Det er i 1981 og jeg er musikanmelder på Aalborg Stiftstidende. Ind imellem lidt travl. Avisens Lars Wang fortalte historien, bibragt et dokumenterende foto: ”Evan Thore Vestergaard, Stiftstidendes bidske musikanmelder, spilder ikke tiden med tant og fjas, når han i de sene nattetimer efter en koncert skal indlevere en bedømmelse til avisen. I denne sommer flintrer den gode Evan rundt i Nordjylland for at få de bedste bidder på Vendsyssel Festival. Da han samtidig er en praktisk sjæl, har han indrettet et rullende kontor i Dyanen. Sene nattebilister vil måske have studset, hvis de på en øde parkeringsplads ser et ungt, seriøst menneske med cigaret i flaben i dyb koncentration…