Dagens kontor ligner gårdsdagens og det fra sidste år som lignede det fra sidste årti og det fra 90’erne. Jeg har altid haft et næsten kultisk forhold til min fysiske arbejdsplads, kontor, studie, atelier eller hvad det er blevet kaldt gennem tiden. Faktisk står det i modsætning til mit ofte rodede, flagrende, søgende arbejde, kreativitet kaldet. Jeg kan nemlig kun arbejde i total, næsten ”autistisk” orden. Det har betydet, at mine mange skiftende arbejdssteder altid som det første skulle indrettes og klargøres og det vel at mærke på en særlig måde, som gennem livet stort set ikke har ændret udseende. Jeg har brug for et skrivebord, naturligvis, alt mit teknologiske…

Hver uge anpriser unge indfødte eller tilflyttere Aalborg i en lille reklameavis, der hedder aalborg.nu. De har meget at rose byen for og det er der også gode grunde til – bare ikke dem, reklameavisen afæsker de unge: moderne kvaliteter som iværksætteri, cafékultur og den slags. Naturligvis har byen en del immaterielle herlighedsværdier, herunder nogle tusinde aalborgensere, men her skal det handle om nogle fysiske herlighedsværdier, som det er værd at fremhæve, selvom jeg som i tidligere kapitler også må gøre opmærksom på byens tvivlsomme selvforståelse. Og dog: et folkefærd, der oversætter ”all inclusive” til ”hele svineriet” har da en vis selvindsigt. Aalborg har nogle smukke parker, f.eks. Østre Anlæg,…

Aalborg ligger i udkanten af det lille kongerige Danmark. Det gør landets hovedstad også. Der er 224 km i luftlinje mellem de to byer. Der er 356 km mellem København og Berlin. Altså ikke nogen vild forskel, men de fleste kender jo til fænomenet psykologisk tid, bl.a. udtrykt i at ”der er længere fra København til Aalborg end omvendt”.   Tidligere i denne lille serie har jeg kaldt Aalborg for en kopiby, der vil have alt det, andre har, bare i mindre skala. Da en af byens centrale pladser – Tolbod Plads – i 2007 fik en vandkunst, hvorfra der skulle spilles musik, skrev jeg i en kommentar ”For Guds skyld…

Jeg ved ikke, om eller hvornår jeg blev bevidst om Aalborg som ”min” by, måske fordi jeg ikke voksede op i et gammeldags hjem, nedarvet gennem generationer. Forældrene, søsteren og jeg flyttede da jeg var seks år og igen da jeg var 12, ganske vist rundt i byen. Fra jeg var 14 begyndte jeg at rejse ud. Da jeg første gang var i København som 9-årig gjorde hovedstaden stort indtryk på mig som noget næsten eksotisk og meget fjernt, og det må jo være fordi jeg holdt den op mod det, jeg kendte fra Aalborg. Jeg kom da også til at bo i København i flere omgange og har nok…

Jeg har altid haft et problematisk forhold til søvn. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig er kommet i nærheden af de anbefalede otte timers søvn i døgnet, ligesom jeg næppe nogensinde har været i helt dyb søvn. Jeg har hele livet været igennem repertoiret af parasomni, søvnapnø, REM og hvad det alt sammen hedder, og problemet er hverken af- eller tiltagende med alderen. Det på trods af, at jeg også altid har bearbejdet søvnen både i forskellige terapiformer og med personlige eksercitser, f.eks. lucide drømme, som jeg har dyrket i årtier; dem bruger jeg stadig som et værn mod de mareridt, som altid har plaget mig til mental…

Det er i 1981 og jeg er musikanmelder på Aalborg Stiftstidende. Ind imellem lidt travl. Avisens Lars Wang fortalte historien, bibragt et dokumenterende foto: ”Evan Thore Vestergaard, Stiftstidendes bidske musikanmelder, spilder ikke tiden med tant og fjas, når han i de sene nattetimer efter en koncert skal indlevere en bedømmelse til avisen. I denne sommer flintrer den gode Evan rundt i Nordjylland for at få de bedste bidder på Vendsyssel Festival. Da han samtidig er en praktisk sjæl, har han indrettet et rullende kontor i Dyanen. Sene nattebilister vil måske have studset, hvis de på en øde parkeringsplads ser et ungt, seriøst menneske med cigaret i flaben i dyb koncentration…

Man siger, at Aalborg er landets mest røde by. I min levetid har der været 6 borgmestre – alle socialdemokrater. I næsten 100 år har der været socialdemokratisk styre i byen, ofte med op imod 50 % af stemmerne. Egentlig passer det mig godt; hvis altså det ikke var fordi jeg opfatter socialdemokratismen som lyserød og mig selv om mørkerød; socialist af den mere revolutionære art, omend jeg ikke går ind for voldelig revolution, som ikke er forenelig med min kristne livsholdning. Aalborg er en gammel arbejderby. Gammel betyder i den forbindelse forhenværende, for de industrier, sprit, tobak, skibe og cement, der for hundrede år siden var byens kendetegn og…

Hvad er et hjem, en ”hjemstavn”? ”Det sted, man er født og vokset op” siger ordbogen, men i en kronik i 2018 satte forfatteren Rolf Bagger spørgsmålstegn ved den definition. Hvis man er født og vokset op på Nørrebro i København, er dét så ens hjemstavn? Nej, ordet er mest knyttet til bondelandet og har affinitet til stavnsbånd, der som bekendt var en samfundsformation i 1700-tallet.  Min ”hjemstavn” er Aalborg midtby; nærmere bestemt Niels Ebbesens Gade og Boulevarden. Allerede dér går der rod i sagerne, for førstnævnte var et gedigent arbejderkvarter, medens den vestlige side af Boulevarden, hvortil jeg flyttede som 6-årig, var middelklasse. Det var en afgørende forskel, for…

Michael Austin er én af verdens bedste organister. Jeg har naturligvis ikke hørt dem alle, men jeg har hørt mange, og da udsagnet under alle omstændigheder er lidt abstrakt vil jeg til enhver tid stå ved det.  Jeg lærte ham at kende, da han i 1979 blev ansat ved Sankt Markus Kirke i Aalborg efter at være indvandret fra England og have opgivet en fantastisk karriere på grund af kærlighed til sine to elskede: orglet og den skønne danske kvinde Elsebeth (her nævnt i Michaels prioriterede rækkefølge, som jeg aldrig har forstået). Jeg skulle netop til at tage hul på en radioserie betitlet ”Danske organister”, og jeg nåede lige at gøre Michael…

Min mor sagde livet igennem “De” til sin svigermor og tiltalte hende Fru Vestergaard, og naturligvis hendes svigerfar Hr. Vestergaard. Det var måske rigeligt nok, for generationerne i min familie levede tæt sammen. Det var måske også lidt out of time, for det handler om sidste halvdel af 1900-tallet og Aalborg, efter danske forhold ikke nogen landsby. Både mor og farmor var også bysbørn og ikke helt uden dannelse. Men altså af den gammeldags slags. Jeg er ikke sikker på, at det handlede om respekt, men nok en slags høflighed. Jeg har lidt af det med mig. Hvis jeg skal forbi en dame, der er ældre end mig (og de…