Man kan hedde Nielsen, Martinsen, Petersen – alle efternavne, opkaldt efter faderen – Nielses søn, Martins søn, Peters søn – også døtrene fik farens efternavn. Ikke nok med det: også den tilgifte kvinde.  I Island kan man finde ud af at respektere kvinder med navneendelser som “…dottir”, men i Danmark? Hvem hedder “Christinesen”, “Marensen” eller “Elsesen” for den sags skyld? Min utroligt gode veninde gennem over fyrre år, Else, fyldte på et eller andet tidspunkt rundt og jeg holdt en tale for hende. Der er ikke noget breaking news i at anføre, at Else har været gift tre gange. Hvad det angår er hun altså bagud for mig, men det er…

Jeg fik ikke lommepenge som barn, men jeg havde en gavmild farfar og mine forældre kendte mine behov. Det var ikke altid billigt. Det hjalp lidt da jeg allerede som 14-årig fik mine første artikelhonorarer og som 16-årig min første check fra Danmarks Radio. Fra jeg var 7-8 år havde jeg en altomfattende besættelse: lyd og medier. Det betød først og fremmest at jeg lyttede meget til radio, især P1s Radioteatret og så det nymodens TV, som vi fik i familien da jeg var seks år.  Jeg har næppe været mere end 6-7 år, da farfar gav mig en lille transistor, man lige kunne have i en barnehånd og med…

Jeg har gennem nogle år brilleret med det høj-filosofiske udtryk, at “90 % af mit liv foregår inden i”, underforstået: inde i mig. Altså må der være 10 % udvendighed, det man også kalder facade, afledt af det latinske ord for ansigt. De 90 % er en smart måde at fortælle på, at jeg er et dybt, eftertænksomt menneske og at der findes ni gange så meget af mig, end det, man lige får øje på og det er jo ikke så lidt. Udtrykket er næsten mytologisk i sin vælde – det udsiger en sandhed med en løgn. For de, der kender mig godt ved, hvor meget jeg går op…

Som tidligere erindret i disse spalter er jeg kirkegænger på daglig basis. Når jeg anvender dette anglofile udtryk, som aldeles uberettiget har vundet indpas i det danske sprog, er det fordi dele af denne erindring nødvendigvis må berettes på engelsk. Altså: jeg går i kirke hver eneste dag ligesom jeg trækker vejret på daglig basis. Jeg vil dog ikke betale for at gå i kirke – ud over det såkaldte “tiende”, jeg betaler til min katolske kirke med stor glæde og som regel tillagt nogle procenter. Anledningen til dette kapitel er, at jeg altid har irriteret mig over at der mange steder, både i den katolske og protestantiske kirke, tages entré, når…

Ludertur er jo ikke noget charmerende ord – betydningen måske heller ikke. Det er slang for det fænomen i journalistbranchen, at en virksomhed, institution eller andet inviterer pressefolk til at deltage i en rejse på firmaets regning i forventning om at få (helst positiv) omtale.  Altså en form for prostitution. Som pressemand med kunst og kultur som speciale har jeg været på en del af den slags og har fået og får stadig invitationer til endnu flere. I forhold til den barske forretningsverden er fænomenet mere dynamisk når det gælder kulturverdenen. Jeg er aldrig blevet mødt med noget pres om at skrive eller tale om noget konkret, endsige udelukkende se positivt…

I dag fylder Kulturmødet 10 år. Til lykke til mig selv – og Region Nordjylland! Jeg har ofte pralet af, at Kulturmødet er min idé, baseret på mit koncept og at jeg var en del af den 3-mands ledelse, der drev og udviklede projektet de første 6-7 år. Det vil jeg derfor ikke gentage ved denne lejlighed, men til gengæld kaste mig over en anden idé, jeg har: nedlæg kommunerne! Den er sådan set gammel og selv om jeg råbte op om den da man i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, så mente jeg det allerede i 80’erne, bl.a. med henvisning til skrækeksemplet Frankrig. Her har…

For nogle år siden så jeg en film, hvis titel jeg ikke husker. Måske fordi indholdet gjorde dybt indtryk på mig. Filmen handlede om en mand, og han gik bare. Ikke sunde vandreture, men væk. Enhver krise, ethvert problem løste han ved simpelthen at vende ryggen til og gå bort fra det. Det efterlod selvfølgelig brudte venskaber, ødelagte forhold og en mængde spørgsmålstegn både hos ham selv og andre. Kort sagt: lig i lasten. Det gør jeg også. Jeg har den meget kedelige egenskab, at jeg ofte bare går, når det trækker op til ballade, hvis tårerne trænger sig på, problemerne tårner sig op, samtalen går en anden vej, end min. Jeg går…

Jeg har siden jeg var ung befundet mig et godt stykke ude på den politiske venstrefløj. Samtidigt har jeg bekendt mig som kristen dybt ind i sindet og med en markant “praksis”. De to positioner har aldrig givet mig – men undertiden andre – problemer. Jeg har dog ikke undgået prædikatet “salonsocialist”. Naturligt nok har jeg altid været tilhænger af fagforeninger, baseret på både min politiske og religiøse holdning, der begge taler om bl.a. solidaritet. I hvert fald “tilhænger” rent principielt, og som med så mange andre forhold i mit liv kan der godt være forskel på det og praktiske realisering af idéerne. En række episoder gennem mit liv har…

I virkeligheden er jeg selv en muse sådan i den oprindelige græske betydning: “den, der erindrer”. Men jeg har faktisk haft nogle egentlige muser gennem livet, mennesker, der har inspireret mig på forskellig vis, og i tætte samliv. Da Christina og jeg, ram af forelskelsens begejstring, i 1985 nærmest over night flyttede sammen (og kort efter blev gift), blev der indkøbt to identiske skriveborde, som blev placeret sådan, at vi kunne se hinanden dybt i øjnene når vi arbejdede. Dette tætte fysiske samarbejde, hun med grafisk arbejde, billedkunst m.v., jeg med mine ord, musik og underlige projekter, holdt ikke længe, for koncentrationen havde trange kår. Men vores samtale og samarbejde om det,…

Der skal en del til, før jeg bliver hvad man kalder “grebet” af kunst. Ikke at jeg er ufølsom i forhold til kunst, men jeg synes, ord som “grebet” er en smule letkøbte, når det gælder den helt store, sublime oplevelse, kunst kan give. Til gengæld er jeg engang blevet grebet af en sand kunstner, og det skal denne erindring handle om. Hovedpersonen er den fantastiske billedkunstner Carl-Henning Pedersen, der levede fra 1913 til 2007; en uhyre flittig, mangfoldig og betydningsfuld kunstmaler, i sin tid medlem af Cobrabevægelsen, som også altid har interesseret mig. Hans kunst er båret af eventyret, en vildtvoksende fantasi og hans kunst kom i høj grad indefra.…