Jeg er et menneske i bevægelse. Jeg elsker at flytte mig med fly, tog, skibe, busser og hvad der findes af transportmidler – eller bare gå mine daglige 8-10 kilometer. Jeg har rejsekort, partoutkort til Deutsche Bahn, købekort til flere flyselskaber og andet grej til at sikre lovlig rejsehjemmel. Jeg har altid mit pas på mig, også når jeg går til bageren, det kunne jo være, at min rejsetrang slår igennem på vej derhen. Jeg er vild med infrastruktur og kan tilbringe timer i en lufthavn eller på en banegård bare med at se på lettende og landende fly eller ankommende og afgående tog, skilte med afgange og ankomster og…

Jeg har siden 1998 med en enkelt undtagelse tilbragt nytårsaften i Berlin. Ikke med den store fejring, men der er noget symbolsk i for mig at være i den mest driftige og dristige by jeg kender, når der står status i kalenderen. Også 31/12-1999, hvor jeg fandt på, at jeg ville gå ind i det nye årtusinde iført tøj af 100 % plastik, som efter min mening er en af de største opfindelser fra sidste århundrede. De fleste ved, hvilken betydning plastik har i hverdagen. Det er et fantastisk stof, som kan bruges til stort set alt og er det mest dynamiske stof i verden. Jeg er naturligvis klar over…

Vi mødtes i sjov. Vi sværmede lidt. Men det, der var letsind blev alvor med ét. Vi drømmer en drøm. Vi kæmper os fremad trods modvind og strøm. Farvel da, min ven, pas godt på dig selv. Jeg syn’s, du har været så fin og reel og jeg vil være dig tro. Mit liv blev os to. Den lykke, vi tror er fast og solid, den er kun på landlov på ubestemt tid. Denne rørende tekst skrev Erik Fihn og Poul Sørensen i 1957 under overskriften “Skibet skal sejle i nat”. Den siger jo i al sin banalitet noget smukt og vigtigt om kærlighed og parforhold. Den falder mig ind, fordi…

Cellisten Pablo Casals, der går for at være én af verdens(historiens) bedste fik besøg af en journalist i anledning af at mesteren rundede 90. I forvejen havde han bedt journalisten om først at indfinde sig over middag for om formiddagen skulle Casals øve sig. Da journalisten dukkede op spurgte han Casals “Jamen, hvorfor øver De stadig?” – “Jeg håber på at blive bedre”, svarede den fremragende musiker. Jeg har aldrig kunnet lide at øve mig. Det er sikkert én af grundene  – og der er mange andre – til at jeg ikke blev udøvende musiker sådan for alvor i hvert fald. Bevares, jeg kan spille orgel og mit musikstudium fordrede en…

Han spiste fersk chili under hele flyturen; han var hele tiden i gang med at lære et nyt sprog; han var en mester i gæstfrihed og imødekommenhed. Det handler om impressario Gösta Schwarck (1915-2012).  Tjekker man ham ud på Wikipedia finder man et særdeles broget billede. Han var komponist i en genre, der kaldes klassisk easy listening, han drev en handelsvirksomhed med luksusvarer til kvinder, han var soldaterkorleder, stifter af Miss Danmark-konkurrencen, i over fire årtier internationalt anerkendt impressario med klassisk musik som speciale. Han blev hædret med offentlige ordener og priser fra lande over hele verden, herunder Bulgarien, som han havde et nært forhold til. Så nært, at han…

Det er et hovedtema i mine erindringer som det er i mit liv: Kvinden! Jeg véd, at det kan blive mødt af opgivende hovedrysten og kvalme kommentarer, men det får være. Der skal igen skrives om kvinder. Noget, jeg ofte får ros for – og som jeg selv er forbavset over – er en slags evne til at tiltrække (og i nogen grad fastholde) smukke og stærke kvinder. Jeg hører naturligvis også en del klichéagtige spydigheder om det. Med “smukke” mener jeg den ydre skønhed, der alene manifesterer sig gennem dels stor indre skønhed, dels kvindens bevidsthed om egen skønhed. De smukkeste kvinder er dem, der véd, at de er det som…

I efteråret 1965 købte mine forældre en byggegrund i Aalborgs velhaverkvarter Hasseris. Dog ikke i den rige del – vi hørte økonomisk nok til nedre middelklasse – men i Gammel Hasseris, det yderste af kvarteret med kolonihavehuse og enkelte bondegårde, dengang endnu ikke i byzone med kloakering og den slags. Det kom så året efter sammen med et lille parcelhus, et såkaldt Tranum Typehus på 100 kvm.  Grunden blev købt via en advokat af en mand, der var sendt livsvarigt i fængsel. Hans aktiver skulle realiseres, herunder grunden, som mine forældre købte for 6.000 kr., der naturligvis skulle lånes i banken. En faldefærdig rønne befandt sig på grunden, der ellers…

Forleden fejrede én af Danmarks Radios mest kvalificerede historieskrivere, tidligere radiodirektør Leif Lønsman (i øvrigt et prægtigt menneske) på Facebook en digital milepæl i form af 25 året for “DR Online”, hvor man altså introducerede begrebet internetradio. Det fik mig til i en kommentar til opslaget dels at gøre opmærksom på verdens første døgnkanal med såkaldt ny musik, som jeg og min makker Anders Elberling åbnede i 2002 under adressen www.dr.dk/avantgarde idet jeg også lovede at fortælle den sælsomme historie om kanalens korte liv. Kanalen blev til ved selvtægt og en enorm mængde forhandlinger med 25 radiofonier, pladeselskaber m.v. over hele verden for at få rettighedsforhold, logistik m.v. på plads…

Mere udlevet socialt ansvar, mere mystik i min trospraksis og mere ægte og inderligt fællesskab om troen. Det var noget af det, jeg søgte, da jeg som midaldrende konverterede til den romersk-katolske kirke i 2002. Har jeg fundet det i Moderkirken? Det er vanskeligt at svare på. Nogle mener, at man bliver mere troende med alderen med den konsekvens at det gamle menneske, måske i lyset af at livet begynder at rinde ud, vender sig mere mod Gud. Som 67-årig føler jeg ikke, at jeg er mere troende end for 30-40 år siden, men min trospraksis, hvis sådan et udtryk er plausibelt, er blevet anderledes med alderen. Jeg har oplevet…

Mere kirkelig, end kristelig – det var en erkendelse, der ikke huede mig. Uden kristendom er der ingen kirke, medens man, efter min mening, godt kan forestille sig det kristne budskab forkyndt og praktiseret uden en institution eller systemisk konfession. En logisk konsekvens ville være at melde mig ud af Folkekirken og leve mit kristelige liv uden andet tilhørsforhold end det, jeg har til Gud, men jeg måtte erkende, at jeg som et lille, skrøbeligt, materialistisk menneske havde brug for mere end troens åndelige gave. Jeg indledte i begyndelsen af 90’erne det, der skulle blive til en 10 år lang indre rejse, der skulle vise sig at føre mod Moderkirken…