I januar 2009 bad min gode ven og kollega Per Jensen mig være prøveklud for en ny programserie i TV2Nord betitlet “Livet er så mange ting”. Tag 10 ting med i studiet, som du synes er vigtige for dig og i dit liv. Jeg havde faktisk omkring år 2000 været igennem hvad jeg højrøvet kaldte en “afmaterialiseringsproces”, så ti tingder betød noget, den skulle jeg lige gumle på.  Jeg gjorde som jeg plejer, når jeg ikke kan finde ud af noget: tænker ikke så meget over opgaven, vælger det mindst indlysende og finder bagefter ud af (helst med en fancy filosofisk begrundelse, konstrueret til lejligheden) hvorfor jeg egentlig valgte som jeg…

I 1992 fik Danmark sin første autoriserede bibeloversættelse i næsten 400 år. Ikke nogen stor begivenhed – og dog. DR’s P1 ville fejre sagen ved at lade nogle skuespillere – Erik Mørk, Lone Hertz, Nis Bank Mikkelsen – læse op af bibelen hver eneste dag i fem år! Jeg fik til opgave at komponere en kending, en lille 12 sekunder sag, som jeg kaldte “Kolon” – for den var jo en slags kolon til citaterne fra bibelen. Jeg skrev de 12 sekunder, de blev spillet efterhånden to gange dagligt og senere også på TV. I årevis. I 1993 skulle Haandværkerhuset i Aalborg have ny vindfløj, og arkitekten ville gerne have…

Jeg har været under psykiatrisk behandling nogle gange i mit liv – seneste gang i slutningen af 90’erne hos en anerkendt specialist på Frederiksberg. Jeg flyttede til København i 1996 efter i flere år at have tilbragt megen tid i byen. Et næsten sygeligt behov for altid at gøre status, flytte mig og rydde op gav mig den tanke, at min lægejournal fra den praktiserende læge i Aalborg, burde ryddes af vejen. Og man kunne jo smugkigge forinden. Det var ikke så let endda. Lægen kunne ikke sende mig den, som jeg ønskede, men den psykiater, jeg konsulterede, kunne rekvirere den til læsning i kliniken, og det gjorde han. Han…

Egentlig begyndte det i 1950, altså fem år efter Anden Verdenskrig og 4 år før min fysiske fødsel. Min mormor, som jeg af naturlige grunde aldrig mødte, døde af kræft, og i en slags desperation forstår jeg, tog min morfar fri fra sit job som overpostbud og rejste nogle måneder rundt i Tyskland. Han bragte med til Danmark en kvinde, Ida Warmbold, som han havde mødt i Hamburg. Ida havde et skrøbeligt og mærkværdigt sind, bl.a. forårsaget af granatchok, hun kunne ikke et ord dansk og hendes rolle i forhold til morfar var hele deres 30-årige samliv, en gåde for de fleste. Hun blev tituleret som husbestyrerinde, men var det…

19. juli 1971 havde den socialdemokratiske avis Ny Tid en overskrift, hvori man med stor patos meddelte, at “Nu lægger han blyanten og vil kun skabe musik”. “Han” var mig og den da den 17-årige yngling udtalte sig med en selvhøjtidelighed som jeg i dag kun kan se overbærende tilbage på. Det er ynkelig læsning. Men situationen var den at jeg allerede som 17-årig havde opnået en slags berømmelse i den lille nordjyske by med mine artikler, digte, foredrag, musik, især nye salmer m.v. som gjorde at der jævnligt blev skrevet om mig. Anledningen var at jeg havde udgivet en digtsamling – “Efterklange” – hvorom én af anmelderne, magister Rolf…

Hver gang jeg forlader et middagsbord eller en bar levner jeg mad på min tallerkenen eller en sjat øl i glasset. Uanset om jeg er mæt, har fået stillet min tørst eller ej. Det er ikke bevidst, men sådan er det. Forklaringen er næsten freudiansk, både i indhold og i det faktum, at den har rod i min barndom. Min mor kunne ikke lave mad. Det er en overdrevet påstand, men alligevel: hun baksede selvfølgelig noget sammen hver dag (det gjorde kvinder jo dengang) og enkelte retter lykkedes hun med lejlighedsvis. Hun kunne så meget andet, men lave mad, nej! Hun vidste det selv, og her kommer så forklaringen: hvor…

En eller flere har introduceret en erstatning for det klassiske spørgsmål “Hvad vil du være?” i form af spørgsmålet “HVEM vil du være?”. Det gjorde jeg allerede i min barndom. Jeg kan jo huske spørgsmålet, som vi børn (måske mest drengene) ofte fik, og jeg husker også at jeg slyngede ordet “ingeniør” ud. Selvom jeg havde et “ingeniørsæt” og byggede kraner og broer, var mit svar rent fake, irritation over at få spørgsmålet. For så vidt kunne jeg have svaret “samfundsrevser”, for allerede som 9-årig beskrev jeg forfængeligt, skabagtigt og patetisk formålet med mit liv som “at lave verden om”.  Jeg kunnehave sagt “lave mig selv om”, for sådan er det…

I foråret 1974, da jeg endnu studerede på musikkonservatoriet og universitetet, fik jeg et vikariat i Sveriges Radios børne/ungeafdeling. Jeg skulle i tre måneder skrive musik til TV-udsendelser – fra uge til uge. Dette indebar, at jeg hver mandag morgen tog til Stockholm for at vende tilbage til Aalborg onsdag aften for at arbejde med sagerne de følgende dage. En dag holder jeg som vanligt i bilkøen i Frederikshavn da jeg foran mig ser en Ford Capri. Jeg selv var sådan set godt kørende i min Karmann Ghia sportsvogn, men ud af den smukke Capri steg en kvinde med en skønhed af en kaliber, som sjældent ses. På armen en…

Jeg har lige fået folkeregisteradresse i Berlin. Jeg har også én i den by, jeg er født i – Aalborg. Og jeg kan lukke mig ind i en lejlighed i Paris og være der når jeg vil. Hvor bor jeg så? Hvor er mit hjem? Siden jeg som 14-årig begyndte at rejse rundt på egen hånd har jeg funderet over dette. Jeg har haft mange adresser, d.v.s. boliger hvor man kunne spise, sove, elske, arbejde og hvad man nu gør i livet. Der har da også været både møbler og bøger og spisebestik og den slags, men jeg har aldrig tænkt “hjem” på samme måde som mange gør. “Kommer du…

Filolog Ebbe Spang-Hanssen skrev engang, at vi måske skulle gå at sige “kulturligvis” i stedet for “naturligvis”, simpelthen fordi meget af det, vi tror er naturligt i virkeligheden er rundet af kultur – vaner og den slags, ikke en del af vort DNA. Det har jeg brugt som forklaring på ikke automatisk at elske min familie. Kulturligvis elsker jeg mine børn. De er undfanget i kulturlig kærlighed, de er blevet “opdraget” til handlinger og værdier, som deres forældre i et vist omfang var enige om, herunder at sætte sig selv fri, skabe sig selv og slå sig løs fra fordomme og konventioner, opføre sig ordentligt over for andre og den…