Om engang.nu

Hvem gider læse erindringer? Mange, siger forlagene.

Hvem gider læse mine erindringer? Næppe mange.

Så hvorfor skrive dem? Fordi de er der.

I min hukommelse, naturligvis, og i tusindevis af korte og lange tekster, som jeg har skrevet siden jeg lærte det. Nu er tiden kommet til at rydde op og ud, si og sortere; fortælle det, der ikke kom med i bøgerne og foredragene, i salonerne og på værtshusene, i samtalerne og skænderierne.

Erindringerne  kommer hulter til bulter, kun lettere redigeret og publiceret med en vis skånselsløshed, som mange sikkert gerne ville være foruden; som nok vil vække vantro, vrede, skepsis og skældud – sådan må det så være.

Det er korte og lange fortællinger om et liv, jeg holder af, synes er spændende og som jeg er afhængig af indtil jeg ikke er det mere. Jeg drysser teksterne ud efter forgodtbefindende og uden blusel. Der er ingen kronologi, for sådan er mit liv ikke.

Læs med eller klik skrigende bort!