Sussi & Leo – og mig
Man kunne mene, at Sussi & Leo’s musikalske univers ligger lysår fra mit feinschmeckeragtige klassiske univers, hvor oven i købet avantgarden er mit speciale og det jeg hører mest. Og ja, der er langt fra Sussi & Leo til Per Nørgård og konsorter. Alligevel har jeg en vis respekt for den nordjyske duo, der nyligt blev til en solo da Leo døde.
De havde en sælsom karriere. Musikalsk beholdt de prædikatet “amatører” hele vejen igennem, men duoen blev kendt for at være landets dyreste musikere, fordi de fik en kontrakt med det navnkundige Skagen-værtshus Skansen på hele 5 mio. kr. – vistnok engang i 80’erne. Bag det astronomiske honorar gemte sig dog en hård virkelighed, der betød, at de vistnok alle dage året rundt skulle køre fra deres gård omkring Pandrup og til Skagen for at optræde 4-5 stive timer med deres udtrådte popmusik.
Oveni købet forventedes en vis entertainment inkluderende smagløse kostumer, som angiveligt blev syet af Sussi selv i døgnets tiloversblevne timer. Hertil en koreografi, hvor Sussi spjættede med benene i en sexet ballet, der fik fiskerne på Skansen til at købe flere øl. Alle omkostninger skulle de selv betale, ud over skat, naturligvis, inklusive det store honorar, som vist omhandlede en årelang ansættelse. Kort sagt: timelønnen var sikkert lige så elendig som den musik, de optrådte med. Det må have været hårdt.
Jeg har oplevet dem to gange på bemeldte Skansen. Første gang var jeg på research til anden gang, som jeg vender tilbage til. Jeg ankom en hverdagsaften i februar til beverdingen i mit sædvanlige outfit, der i udpræget grad adskilte sig fra det øvrige publikums waders og skipperhatte. Jeg blev også straks bemærket, og tjeneren hengav sig til hvad jeg mener er ulovligt: Jeg gav 20 kr. for en gemen Tuborg, de øvrige vist 10. Det overlevede jeg. Jeg overlevede også den times tid, jeg hørte og så Sussi & Leo og blev lettere imponeret over sceneshowet. Jeg vil oveni købet tilstå, at deres tricks virkede: jeg synes, at Sussi er sexet på en scene! Ikke sublim erotisk, men sexet. Det synes jeg stadigvæk.
Nå, denne research handlede om, at jeg ville invitere mine nordiske radio-kolleger på Skansen, hvilket jeg gjorde i den kommende uge 37, hvor vi hvert år holdt “Nordiske Viseworkshop” i Kandestederne med Nordens mest kendte visekunstnere. Også de var inviteret med en aften på Skansen, hvor jeg begrundede valget med, at Danmarks højst betalte musikere tilfældigvis, optrådte i Skagen bemeldte aften i september. Jeg nåede at hviske til flokken af visesangere og radiofolk på vej ind ad døren, at de ikke skulle grine hånligt (jeg kunne ikke tage ansvaret for stamgæsternes reaktion), hvilket de naturligvis heller ikke gjorde.
De troede ikke deres egne øjne og øren! Resten af ugen på vores viseværksted troede de fleste, at det var et stunt, jeg havde arrangeret, og min norske kollega, som jeg mødte flere år efter mente da stadig, at oplevelsen var så uvirkelig, at den ikke kunne være ægte. Men det var den.
Og det var måske hemmeligheden bag succes’en Sussi & Leo – at de var ægte. Det er jo en dyd i sig selv, uanset indhold og udtryk. Det kommer an på konteksten. Og sex og dårlig smag vil sikkert altid være på mode…