Facade – mea culpa

Jeg har gennem nogle år brilleret med det høj-filosofiske udtryk, at “90 % af mit liv foregår inden i”, underforstået: inde i mig. Altså må der være 10 % udvendighed, det man også kalder facade, afledt af det latinske ord for ansigt. De 90 % er en smart måde at fortælle på, at jeg er et dybt, eftertænksomt menneske og at der findes ni gange så meget af mig, end det, man lige får øje på og det er jo ikke så lidt. Udtrykket er næsten mytologisk i sin vælde – det udsiger en sandhed med en løgn. For de, der kender mig godt ved, hvor meget jeg går op i facaden – det, at alting ved mig skal virke plausibelt, ægte og poleret.

Det er det bare ikke. Det er påtagede falbelader, og de er der, fordi jeg har meget at skjule. Faktisk har jeg bekendt det i bogen “Jeg klær mig nøgen”, hvor et digt begynder således:

Jeg har meget at skjule

og jeg kræver min ret

til at gøre det.

Jeg vil ikke tvinges

til at krænge mit inderste ud

bekende synder

som jeg ikke har begået – eller har

skrive under give samtykke

eller stå til regnskab.

Jeg er slet ikke så ordentligt et menneske, som mit distingverede ydre måske lader ane. Jeg bringer altid mine klæder i orden inden jeg går ud, men det er teaterstrygning, og jeg beholder ofte frakken på. Jeg skilter ikke med personlige problemer selvom jeg ikke sparer mig selv når det gælder at krænge mere pikante forhold ud f.eks. her i Erindringerne. Da jeg nyligt fortalte en af mine nærmeste at jeg ville publicere dette kapitel var hendes kommentar: “Nå, nu skal du gøre dig interessant igen”.

Facader har det jo med at krakelere hvis de ikke vedligeholdes og i skræk for det bruger jeg megen energi og tid på at pleje mit ydre. Jeg kan skifte tøj flere gange dagligt, prøve flere frakker om morgenen før jeg bestemmer mig – og alligevel ser jeg mig sjældent i spejlet. Jeg finder faktisk min forfængelighed depraverende og uklædelig. Samtidigt har jeg ofte skoset skiftende hustruer og døtre for at bruge unødvendig tid i boudoiret med den forførende (men sande) begrundelse, at deres indre skønhed strålede ud gennem – facaden. Det være hermed tilstået at man ikke kan sige det samme om min.