Rubin – Signe
Jeg var 26 og Signe 13. Jeg underviste på Aalborg Musikskole og hun spillede noget så uskyldigt som blokfløjte. Mine elever var konservatorieaspiranter og jeg kunne ikke spille blokfløjte, så Signe var ikke min elev, men vi havde en times pause samtidigt, vistnok på onsdage. Den time tilbragte vi i samtale og – jeg tør godt sige: gensidig tiltrækning uanset aldersforskellen.
Signe var allerede dengang smuk som en gudinde, begavet, talentfuld og empatisk, og jeg som jeg nu engang var og er. Signe var kvinde af den slags, der blev og stadig er mit ideal. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg var dødeligt forelsket og måske allerede da elskede hende – Signe på 13 og jeg dobbelt så gammelt; de proportioner har tiden heldigvis udlignet.
Naturligvis “foregik der ikke noget” – det kom nogle år efter og igen nogle år efter, dog under gensidig respekt og troskab over for andre. Men de onsdage grundlagdes mit livs længste og mest bestandige kærlighed som næppe nogensinde hører op, selvom fritimerne dengang er blevet til sporadiske cafémøder i dag. Indholdet er det samme: skønne Signe med de kvindelige kvaliteter jeg stadig efterspørger: skønhed, intelligens, empati, talent og nå ja: en enorm erotisk udstråling.Det er lige nu 40 år siden vi mødtes. Om 40 år bliver det 80 år siden….