Libertiner, boheme, hedonist?

Jeg er blevet kaldt meget i mit liv; en del med rette, en del misforstået; noget del baseret på kendskab til mig, andet på rygter. Hvad dét angår er jeg nok ikke anderledes end mange andre, men jeg har nok en lavere grænse for hvad jeg lader mig dirigere til, hvordan jeg udstiller mig selv og hvad jeg skjuler og fremhæver i min gøren og laden – det er mest adfærd, dette vil handle om.

Jeg er som jeg er og jeg gør ikke store anstrengelser for at skjule det. Erfaringer har lært mig, at forstillelse ikke holder i længden, i hvert fald ikke for mig – guderne skal vide, at jeg har prøvet!

Nuvel, jeg er nok libertiner. Ordet har haft skiftende betydninger gennem historien. Fritænker kan man næppe betegne mig som; jeg er et troende menneske uden at være from, men jeg lever nok en slags hedonistisk, undertiden frivolt liv. Hvis man skal udtrykke det kynisk: jeg giver hvad jeg kan og tager hvad jeg kan få af livets nydelser. Jeg forsvarer det med en livsholdning om, at alle mennesker bør yde efter evne og modtage efter behov – det lyder smukkere. Alligevel smager begreber som frivol, depraveret, promiskuøs og skørlevned godt på min tunge. Jeg ved ikke hvorfor.

Jeg er tiltrukket af det nøgne, hvis det ikke bliver til pornografi; jeg favner morbide myter hvis de ikke bliver til løgne; jeg hylder begær, hvis det ikke bliver til misbrug af andre; jeg har altid brugt mere end jeg har – på mange måder.

Så libertiner, boheme, hedonist? Hverken-eller og både-og. I hvert fald ser jeg myriader af modsætninger i spejlet. Hvis jeg ellers tør se i det…