1968 – selvmord

Alle mennesker husker nok nogle skelsættende år i deres liv – hægtet op på begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Fire bryllupper har jeg præsteret indtil nu – foreløbigt ingen begravelse. Men det er nu heller ikke den slags begivenheder, der tegner min erindringskalender. Jeg husker år, der på den ene eller anden måde har bragt mig videre med et mærkbart skub. År der har virket som en tidsmaskine og skubbet mig ud i fremtiden, snarere end tilbage til fortiden. 1963 var et sådant og det har jeg skrevet om. 1968 var også.

Jeg gik seks år på Danmarksgades Skole i Aalborg og så blev den nedlagt. Syvende klasse foregik på Rantzausgades Skole i Aalborg og så blev den nedlagt. Nu skulle jeg så begynde i realen på de halv-rige børns Gl. Hasseris skole i 1967 og der holdt jeg i 14 dage (hvis skolen er lukket i dag er det således ikke min skyld) fordi jeg simpelthen ikke kunne lide hverken børn, lærere eller for den sags skyld luften og hele stemningen på skolen. Mine forældre sørgede for, at jeg kom på den meget eksperimenterende Seminariets Øvelsesskole og det var én af de tilfældigheder i mit liv, der virkelig gav pote.

Seminarieskolen var et Shangri-La for mig – med den bemærkning, at Tabte Horisonters samme er fiktivt. På skolen herskede frihed, højt til loftet, aldeles skæve (nej ikke på dén måde) lærere, spektakulære projekter og jeg ved ikke hvad. Jeg pjækkede det meste af tredje real men de to første år har været nogle af de bedste i mit liv. Her blev jeg vakt som skribent, meningsdanner og oprører. Det passede som fod i hose, at nogle studenter gjorde oprør i Paris, for skolen var global og revolutionær.

1968 var også året, hvor den nyuddannede journalist Jørgen Pyndt kom til Aalborg Stiftstidende. 

Han fik lov til at lege med en “ungdomsside” og med vanlig kreativ sans kaldte Jørgen den “Side 68”. Her fik jeg lov at boltre mig med digte, manifester og andre udsondringer – det var virkelig slaraffenland for mig.

1968 var også året hvor jeg debuterede i Danmarks Radio (som siden og stadig er min elskerinde par excellence). En journalist ved navn Helle Rydahl havde læst mine skriblerier i Stiftstidende og inviterede mig til en gang om måneden at være ungdommens stemme i det nordjyske regionalprogram, der udkom en halv time hver mandag aften. Jeg boltrede mig i verdens bedste medie – radio!

1968 var året hvor jeg vandt en digtkonkurrence for unge, udskrevet af UNESCO. Endnu en slags gennembrud, som gav en del opmærksomhed fordi ingen troede at digtet “Årgang 68” var skrevet af en 14-årig. Jeg har nyligt gennemlæst digtet og taget det med i min digtsamling “Verden” som en markering af 50-året for noget meget skelsættende i mit liv. Digtet er dybt deprimerende at læse – og jeg kan godt på 50 års afstand forstå, at…

1968 også var året, hvor jeg første gang forsøgte selvmord!