Drømmen om skønhed

I foråret 1974, da jeg endnu studerede på musikkonservatoriet og universitetet, fik jeg et vikariat i Sveriges Radios børne/ungeafdeling. Jeg skulle i tre måneder skrive musik til TV-udsendelser – fra

uge til uge. Dette indebar, at jeg hver mandag morgen tog til Stockholm for at vende tilbage til Aalborg onsdag aften for at arbejde med sagerne de følgende dage.

En dag holder jeg som vanligt i bilkøen i Frederikshavn da jeg foran mig ser en Ford Capri. Jeg selv var sådan set godt kørende i min Karmann Ghia sportsvogn, men ud af den smukke Capri steg en kvinde med en skønhed af en kaliber, som sjældent ses. På armen en datter på 2-3 år, der ikke lod noget tilbage i forhold til moderen. Og fra førersædet rejste sig en mand, der også virkede ualmindeligt OK. Jeg kneb mig i armen: var jeg havnet midt i en bilreklame? Den enorme, koncentrerede mængde skønhed gjorde i dén grad indtryk på mig, at jeg hviskede til mig selv: Sådan én vil jeg også have. Ikke blot kvinden eller bilen, men hele dette setup af harmonisk, tilsyneladende velordnet skønhed. Jeg ville have sådan et liv. VÆRE ham fyren.

Denne banale og på en måde “umoralske” følelse bad jeg om tilgivelse for i min aftenbøn, men den blev alligevel en del af en bestræbelse, jeg stadig har. Og denne måde at skabe sig selv på (i mere end én betydning) har styret meget af mit liv. Jeg FIK jo den smukke kvinde, den smukke datter (faktisk to og en smuk søn) og stadig er skønhed af alle arter, i alle situationer og til alle tider en del af min sult efter liv. Det går aldrig over.