Her er mit liv – eller?

I januar 2009 bad min gode ven og kollega Per Jensen mig være prøveklud for en ny programserie i TV2Nord betitlet “Livet er så mange ting”. Tag 10 ting med i studiet, som du synes er vigtige for dig og i dit liv. Jeg havde faktisk omkring år 2000 været igennem hvad jeg højrøvet kaldte en “afmaterialiseringsproces”, så ti tingder betød noget, den skulle jeg lige gumle på. 

Jeg gjorde som jeg plejer, når jeg ikke kan finde ud af noget: tænker ikke så meget over opgaven, vælger det mindst indlysende og finder bagefter ud af (helst med en fancy filosofisk begrundelse, konstrueret til lejligheden) hvorfor jeg egentlig valgte som jeg gjorde. Jeg genså udsendelsen for nyligt i anledning af ti-året for premieren og det gik op for mig, at jeg valgte nogle besynderlige ting, som måske nok havde en vis betydning for mig, men som mest udtrykte nogle mere eller mindre heldige tilbøjeligheder og i visse tilfælde dødssynder.

Altså medbragte jeg en komposition fra jeg var ni år, indbundet i et digert hæfte med titlen “Opera Præmatura”; mit pas, der viser hvor berejst jeg er; et strygejern, der kundgør min nørdede ordenssans; et enormt portræt af mig selv, udstillende min forfængelighed; en ledning, der viser en ukendt side af mig – jeg er verdens bedste handyman; min betragtelige visitkortsamling, der viser mit imponerende kontaktnet; et af mine salmehits på plade, naturligvis fremført af kendte kunstnere; etc; etc. Det er for flovt at nævne udsendelsens øvrige ingredienser.

Per var vist tilfreds nok med resultatet, men jeg tænke ved mig selv (og igen forleden): Afmateria-lisering– min bare!