EU-skepsis anno 1971
Jeg er total EU-freak. Jeg elsker simpelthen visionen om et samlet Europa ,og i modsætning til mange andre synes jeg, at det går så godt som det nu kan. Jeg tror på, at EU er fredsbevarende og giver en mængde udveksling af tanker, idéer, arbejdskraft, varer og andet til alles bedste.
Men jeg har ikke altid været forelsket i foretagendet. Da Sparekassernes Ungdomsblad i 1971 udskrev en konkurrence med titlen “Danmark i Europa år 1980” modtog jeg førstepræmien for en artikel, hvori jeg luftede mine betænkeligheder ved at Danmark skulle være en lille brik i et meget stort spil.
Der var naturligvis en del ungdommelighed kækhed og manglende viden og erfaring bag mine meninger, måske også et opgør med autoriteter og bedrevidere, og jeg havde dengang stadig en vis respekt for nationalstaten. Men hvad var det, der bekymrede mig?
Jeg var bange for at Danmark ville blive en “filial af Frankrig eller Vesttyskland”, at “erhverv og økonomi vil fylde for meget” og at “Rifbjerg vil blive en dårlig konkurrent til Sartre, Nørgård til Stockhausen og Robert Jacobsen til Renoir” som det naivt lyder i artiklen, der slutter med at konstatere, at “Jesus uden tvivl kan konkurrere med Jomfru Maria” (i dag er jeg katolik).
Ak ja, ungdommens uvidenhed og overmod. Artiklen blev faktisk trykt i en flere aviser og jeg fik en del opmærksomhed. Præmien på 500 kr. blev overrakt ved orglet i Ansgars Kirken Aalborg. Jeg harbrugt pengene…