Een gang ryger

Nu sker det igen: jeg har snart tømt de danske lagre for min yndlingssmøg Camel uden filter. Og jeg ryger ikke så mange på dansk grund, at de vil producere dem mere i Danmark. Det er bare så nedtur.

Jeg røg mine første cigaretter som teenager og da jeg kommer fra et ikke-ryger hjem med missionsk baggrund røg jeg i smug, nemlig på badeværelset medens vandet løb. Det var sikkert et dårligt skjul, men det gav mig en oplevelse, som jeg har nydt siden: det sanselige i tobaksrøg blandet med de dufte, der følger med sæbe og andre midler man bruger til kropshygiejne. I’m loving it og har for årtier siden trænet mig op til at tage et fuldt bad med hårvask og det hele samtidigt med at røgen står ud ad næse og øren på mig.

De første år var det Prince med filter. Jeg burde måske have røget Cecil eller Northstate, som jeg ofte hentede til naboen, men der var for meget arbejdersmøg for mig i de navne og jeg slog mig på de hardcore intellektuelle Kings og – de allerbedste: Queens, indtil man også indstillede produktionen af dem og jeg røg ind i en depression. Da var det, jeg for alvor opdagede Camel uden filter. Den passer min indre franskmand og er næsten lige så intellektuel som Gauloise, som jeg ryger når jeg skal blære mig, men egentlig ikke kan lide.

Hvad så nu? Nu hjemsøger jeg de restlagre, der findes på hylderne i Danmark og så har jeg endnu en grund til at opholde mig mere i Tyskland, end i DK. Der kan man stadig få Camel uden filter. Men jeg får vel også tømt Das Vaterland på et tidspunkt…. rygerstop findes ikke i min ordbog!