Ikke-kategoriseret

Da jeg aldeles fortjent modtog en musikpris

Jeg har altid fået mere eller mindre gode idéer, som jeg med stor tro på egne evner og med en terriers stædighed har forsøgt at realisere. Én af de bæredygtige var informationsbladet “Resonans – genlyd fra Amtsmusikudvalget”, som jeg opfandt i 1986. Det holdt i hele 20 år – så blev amter til regioner og det var slut med genlyden.

Men i 1986 kom altså den første udgave, som jeg redigerede sammen med et medlem af udgiveren, Nordjyllands Amtsmusikudvalg, Erik Møldrup. Jeg redigerede vist kun den første årgang, så overtog min gode ven, Poul Krabbe, journalist af Guds nåde og udstyret med en tålmodighed, som jeg ikke har; samarbejdet med den røvirriterende Møldrup orkede jeg simpelthen ikke. Poul udviklede et meget kvalificeret og nyttigt organ, der regelmæssigt fortalte om musiklivet i Nordjylland og især den forholdsvis imponerende støtte og de glimrende initiativer, Amtsmusikudvalget tog.

Ét af dem var Nordjyllands Amts Musikpris, som jeg blev tildelt i 1993 ved en endog meget fin fest på Amtsgården i Aalborg. Her deltog hvad der kunne krybe og gå af folk fra musiklivet ligesom der var underholdning og andet godt, herunder en smuk tale om mig og mine meritter ved den herlige formand for foretagendet, studielektor Åge Grønager. 

Krabbe refererer i “Resonans” min takketale bl.a. sådan: “Modtageren blev udstyret med så mange smukke ord, at han til slut var næsten selvlysende. Al rosen er naturligvis fortjent, men manden skal jo også være til at leve videre med”. Det har vi så gjort siden. Men Poul skriver også, at det gippede i forsamlingen, “da han (altså jeg) i sin medbragte, lange takketale bl.a. sagde: “Jeg synes jeg har fortjent prisen og jeg har ikke tænkt mig at dele æren med andre”. 

Midt i overrækkelsen løb min elskede 3-årige Nathalie op til scenen og ville op på fars arm. Det kom hun selvfølgelig; den dag i dag stjæler hun stadig rampelyset. Og moderen, Dronning Christina? Hun spillede naturligvis også en rolle, i hvert fald næste morgen, da jeg i Nordjyllands Radio blev spurgt hvad pengene skulle bruges til. “Spørg min kone” svarede jeg – begavet og strategisk!