www.engang.nu

Konservatoriet 3 – da jeg skaffede rektorer

Som beskrevet i sidste kapitel engagerede jeg mig i studenterarbejde og administrativt arbejde i min konservatorietid 1970-78. Men hvordan gik det egentlig med mine musikstudier?

Jeg gennemførte konservatoriets 2-årige forskole med orgel som hovedfag, men havde fravalgt den såkaldte PO-prøve, for så skulle man til eksamen og jeg havde forlængst fravalgt orglet fordi jeg indså, at jeg ikke ville blive en særligt god organist. Jeg skulle altså ikke til eksamen, men alene til optagelsesprøve til hovedskolen i 1972, og selvom den var krævende, passede de mere akademiske fag musikteori og – historie bedre til mig. Som tidligere beskrevet var det den nye rektor, Orla Vinther, der indførte disse fag og jeg var eneste elev i flere år. Meningen var at musikteori og -historie skulle være et trin mod kompositionsuddannelsen og det skete da også.

Da Orla Vinther efter tre år rejse tilbage til konservatoriet i Århus manglede man ikke blot en rektor, men også en lærer til mig. I et år var en lærer fra Århus, Peter Wang, draget til Aalborg i sin udtjente Volvo hver uge for at læse to timer med mig i musikhistorie. Peters pædagogiske evner var fortrinlige (de var mest drevet af hans egen passion) og han fik enorm indflydelse på mig – filosofi var min store passion og Peter var velbevandret i det – men der var stort set ingen på konservatoriet, der vidste, hvem manden var. 

Da to lærere, der ivrigt stillede op til rektorvalget i 1973, oboisten Jørgen Skyttegaard og sangdocent Torben Stig Nielsen, ikke kunne skaffe flertal for deres kandidatur foreslog jeg at spørge Peter Wang og mange spurgte “Hvem er det?”. Peter blev valgt efter at man havde overvundet en lille hurdle. Rektorjobbet blev lønnet med 3.000 kr. månedligt (sic!) som tillæg til en docentløn, som man lige kunne leve af, men Peter var jo ikke docent, men timelærer for mig. Naturligvis blev han docent og mange nød godt af hans lærdom ligesom han var en fremragende rektor med kæmpe respekt fra hele konservatoriet. Men ak, i 1978 ønskede Peter at stoppe som rektor.

Igen fik mit personlige studievalg (som jo slet ikke var ønsket), indflydelse på valg af ny rektor. I et par år var Erik Bach, nyuddannet fra konservatoriet i Århus og netop hjemvendt fra studier i udlandet, kørt til Aalborg for at give mig to timer om ugen i musikteori og det var det. Han var nok mere kendt i miljøet, end Wang først var, men alligevel gentog mønstret sig: de sultne Skyttegaard og Stig Nielsen tilbød sig, men kunne ikke samle flertal. Erik Bach kom på scenen, men selvom han var min lærer og en rigtig god ven, kunne jeg ikke støtte ham som rektor. Heldigvis var de studerende mere bevidste her 10 år efter Paris-oprøret og min indflydelse var ved at fade ud. Jeg støttede Erik alligevel og han blev en glimrende rektor i 14 år før han drog videre i dansk musikliv med betydningsfulde poster samtidigt med at han er en anerkendt komponist.

Da der kom ny rektor i 1978 og konservatoriet flyttede fra Sohngårdsholms Slot til den nedlagte Ryesgades Skole, gjorde jeg mig færdig i foråret og kom på fuldtid i DR om efteråret. Jeg havde nemlig i alle årene ved siden af konservatoriet knoklet med meget af det, der skulle blive mit egentlige arbejdsliv. Mere om det senere. I næste kapitel skal det handle om min første lærer i komposition, fænomenet Erik Norby.