www.engang.nu

Ikke rigtigt god til noget

I grunden har jeg vist aldrig været rigtigt god til noget. Som teenager prøvede jeg mig frem som så mange andre – som digter, komponist, samfundsrevser (som min far stolt kaldte det), filmmager og meget andet. Det meste af det blev jeg ved med – med et voldsomt CV og omfangsrigt visitkort til følge.

Allerede som 7-8 årig mødte jeg begrænsningens kunst uden rigtigt at anerkende den. Jeg meldte min ind i FDF (Frivilligt Drenge Forbund, vistnok Aalborg Kreds 2) med hvad det indebar, bl.a. en uniform – jeg som hader uniformer! Grunden var, at jeg gerne ville være tambourmajor. Allerede dengang måske båret af min trang til at gå i spidsen og bestemme og ikke mindst vise mig frem.

Det holdt ikke, jeg var for lille, altså lav, så de musicerende kunne simpelthen ikke se mig og min tambourstav med hvilken man giver ordrer om tempo, rytme og marchretning. Jeg forsøgte mig så med lilletromme, men der var ikke nok slag i mig og sidste mulighed var signalhorn, som jeg ikke kunne blæse op. Det var dén FDF-karriere og jeg kom mig hurtigt over nederlaget.

Senere ville jeg være organist, men skiftede fag da jeg indså, at jeg ikke kunne blive en stor koncertorganist og ikke kunne se mig selv henslæbe livet på en orgelbænk søndag efter søndag.

Så blev jeg uddannet som komponist og jeg komponerede da også en del i 70’erne og 80’erne, men på et tidspunkt indså jeg, at jeg ikke skrev noget, der rigtigt skilte sig ud fra andre, og så stoppede jeg og holdt i øvrigt op med at lytte til samtidsmusikken. Lige indtil jeg i 1996 fik stillingen som redaktør af ”ny musik” i Danmarks Radio. Da brugte jeg et år på at opdatere mig selv i de seneste 20 års danske musik og opdagede i øvrigt, at jeg da sagtens kunne have fortsat min komponeren – så megen originalitet var der ikke at finde. Men jeg valgte altså at formidle andres musik.

Gennem hele livet har jeg skrevet tekster af allehånde slags. Artikler, digte, et par uudgivne romaner, et drama, som fik én opførelse med mig selv som eneste skuespiller, læserbreve, anmeldelser og andet. Vel omkring 5.000 udgivne af slagsen og mindst lige så mange, der indtil videre ligger i nogle flyttekasser. Fordelen ved det er, at hvis man kan stave og har en blyant så kan man skrive. Jeg er sikkert ikke rigtigt god til det, men det er jeg vist heller ikke til alt det andet. Det går der en del tid og energi på at undersøge her i livets vinter. Jeg håber ikke, at jeg finder ud af at jeg er rigtigt god til noget. Det ville ærgre mig…

Kommentarer lukket til Ikke rigtigt god til noget