Farmors frikadeller – lørdage

Min barndoms lørdage var på samme tid særlige og præget af de vaner og rutiner, jeg kom til at hade i mit voksne liv. Lørdage handlede om grønttorvet og farmors frikadeller. For mit vedkommende begyndte lørdag kl. 8 med en kort skoledag, senest til kl. 12, men jeg pjækkede  næsten hver lørdag fra kl. 10. Jeg hjalp nemlig til på grønttorvet i Ågade, Aalborg, der lå et minuts gang fra skolen. Det var farfar, jeg skulle hjælpe, og vi solgte blomster på en ret stor stadeplads. Det var jeg glad for.

Farmor passede som på alle hverdagene deres blomsterbutik, der lå skiftende steder i byen fra 1930’erne og op i 60’erne. Når hun havde lukket butikken købte hun ind til frikadeller eller kom på torvet og hjalp os andre. Farmor og farfar arbejdede begge fra tidligt morgen til sen aften alle hverdage.

Allerede kl. 4 morgen tog farfar på GASA-auktionen på sin trehjulede ladcykel og købte ind til butikken. Når han havde gjort butikken klar tog han hjem at spise morgenmad. Det passede med at jeg dukkede op på vej til skole og spiste med – to smørkager fra Othellobageriet og en halv liter skummetmælk. Jeg nød morgenerne med farmor og farfar og husker stadig lugten af gammelost.

Efter morgenmaden tog farfar på kirkegården, hvor han passede grave året rundt for sit eget firma, der kun havde én ansat foruden farfar, nemlig min far. Han tog hjem og spiste middagsmad ved 13-tiden (eller fik den bragt på kirkegården) og talte med kunder i telefonen og så tilbage til gravene indtil kl. 18 – vejrlig kendte han ikke til. Farmor var dagen lang i butikken og – ikke mindst – hun passede vores lille familie med mad, klæder og hvad der ellers skulle til. Om aftenen ordnede de regnskaber og farmor syede medens farfar gik til kristeligt møde ét eller andet sted. De knoklede og var tilfredse med tilværelsen.

Og så lørdagens frikadeller! Jeg kan ikke huske lørdage i min barndom uden ritualet med at møde op kl. 18 hos farmor og farfar og gå i kast med et imponerende fad frikadeller (en ret, importeret fra Italien i 1880’érne – dér hedder de fritta delli). De var gode og opskriften blev overtaget af min mor og sidenhen mine børn. Selv sprang jeg over og har min egen opskrift.

Ved bordet på lørdage min søster og jeg, mor og far, ofte farmors bror Aksel, der levede et forhutlet liv, men altid blev hjulpet af sin søster, og selvfølgelig farmor og farfar. Jeg husker kun det faktuelle ved disse sammenkomster, ikke hvad jeg egentlig følte eller tænkte. Måske ingenting, men jeg elskede min farmor og farfar.

Søndagen var hellig, som foreskrevet i det tredje bud, og man arbejdede ikke. Farfar var dybt troende og gik i kirke eller missionshus. Farmor var vistnok ateist – det talte vi aldrig om – så hun måtte gerne gøre rent og lappe familiens tøj; bortset fra mit – jeg hadede lapper og fik lov at slippe. Men lørdagsfrikadellerne var obligatoriske.