GEDEBUKKEBENSOVER…..

OGUNDERGENERALKRIGSKOMMANDØRSERGENT (CEO)

Mange vil vide, at dette underlige ord er hentet fra H. C. Andersens “Hyrdinden og Skorstensfejeren”. Her skildres et trekantsdrama i et børneværelse, hvor to dukker, en skorstensfejer og så ham der gedebukkeben, kæmper om den yndige hyrdinde. Hyrdindens bedstefar anbefaler gedebukken, som ikke er nogen sympatisk dukke, men hyrdinden ender med at vælge skorstensfejeren. Ud over at vælge kærlighed og menneskelighed, fravælger hun titler – de er ofte bedrageriske.

Jeg har aldrig ladet mig imponere af titler. Min mor havde en smule respekt for den slags, min far slet ingen. Måske følte han sig underlegen i selskab med præster, advokater og læger – i hvert fald syntes han de var overlegne. Jeg har altid haft stor respekt for faglighed – det være sig atomfysikerens eller skorstensfejerens. Det er imponerende at nogle bruger et halvt eller helt liv på at endevende ét emne, så småt det end kan synes for andre. Denne syssel overgås kun af ét: den, der bruger 10.000 timer på at blive rigtigt god til noget og bruger det i praksis, f.eks. skorstensfejeren.

Men titler, nej tak. Jeg kender rigtigt mange med fornemme titler. På vore breddegrader bruges titler mest til at indplacere titelhaveren på en slags indkomstliste; de fleste ved at direktøren tjener mere end kassedamen og så kan man ligesom placere dem i forhold til hinanden. Mange pynter sig med lånte fjer, når de titulerer sig selv, andre overdriver eller lyver. Nogle er sågar “titulære”, hvilket betyder at de kan prale af titlen, men i virkeligheden slet ikke har jobbet. Typisk er det også, at noget af det første, man bliver spurgt om når man møder en fremmed, er “Hvad laver du så?”. I England spørger man “Har du det godt?”, i Italien om man har spist godt i dag.

Skal det være – og det skal det jo, for hvis ikke man har en titel er man “ingenting”, så foretrækker jeg at kalde mig det jeg er. Jeg kunne smykke mig med en del titler – projektleder, iværksætter, moderator, redaktør, producer, bestyrelsesformand, endog CEO m. fl. men hvad skal jeg med det? På mit visitkort lige nu står der forfatter, journalist og komponist, for det dækker hvad jeg gør lige nu. Måske skal der stå noget andet i næste måned – så gør der det.

Nå ja, så er der de meterlange CV’er, som også kan virke skræmmende, mere end imponerende, på mig. Dem tager vi en anden gang.