Mit liv med DR 4 – På hjemmebane

Fra 1979 til 1996 havde jeg min næsten daglige gang på Nordjyllands Radio; næsten, for det meste af mit arbejde foregik jo rundt om i landet. Et af de travle år kostede mig omkring 40.000 km i bilen, hvor jeg selvfølgelig også arbejdede. Jeg havde en skrivemaskine i bagagerummet og et sindrigt notatsystem i kabinen, så ingen gode idéer blev borte i den tætte tobaksrøg.

Jeg var en fri fugl og elskede det, men også en lidt fremmed fugl på stationen. Dels var jeg yngste mand på stedet, dels var jeg i den lille gruppe af specialmedarbejdere, der producerede til landsprogrammerne. Indtil NR i 1984 fik eget radiohus boede vi i Aalborghallen, hvor vi “specialister” ikke havde hjemme i centralredaktionen, men i det nedlagte Teaterhotel ind til Kildeparken, hvor også ledelsen holdt til.

Det var en herlig tid. Jeg havde gode kolleger, gode arbejdsvilkår, var på hjemmebane, men frem for alt: jeg beskæftigede mig med det, jeg gerne ville, nemlig radio om og med musik, især realiseret i store samarbejdsprojekter med nordjyske kulturinstitutioner. Vi lavede både klassisk og rytmisk konkurrence for unge, vi importerede store internationale navne ved at slå pjalterne sammen, i 1993 samlede vi 28 landes radiofonier til “EBU Rock” på havnen i Aalborg, vi var med til at skabe jazzfestival, klassiske festivaler, rock, country, opera og det hele. Et udklip fortæller, at Nordjyllands Radio i februar 1989 stod for 35 musikoptagelser i landsdelen, et andet fra 1993, at NR støttede det nordjyske musikliv med 1. mio. kr., hvilket var ret meget.

Hemmeligheden bag denne indsats var Jakob Zeuthen, der blev “stationsforstander” i begyndelsen af 80’erne. Han tilbragte meget tid i København med det glimrende formål at tiltuske sig penge til NR, herunder til den dyre musik. På et tidspunkt var NR det største musikdistrikt, hvilket resulterede i at vi også fik ansvaret for musikken i Sønderjylland og på Fyn og Bornholm. Hold da op, hvor vi knoklede – og rejste! Jeg elskede hele dette cirkus og kan huske, at der et enkelt år fandtes 350 “forekomster” af mit navn i DR’s arkiv. Lytterne måtte altså trækkes med mig næsten hver dag året rundt.

I 1993 fortrak Jakob til København og tog de mange penge, han havde tiltusket sig på kirkeområdet med sig. Også på dette område var NR det største, og Jakob blev nu chef for gudstjenestetransmissionerne. Jeg blev i Nordjylland med de mange musikpenge, og da én af mine bedste venner, tidligere souschef på NR, Per Jensen, blev ny programchef, blev mine vilkår bestemt ikke ringere. En af Jensens første chef-gerninger var at fastansætte mig. Der var ikke tale om nepotisme, men Journalistforbundet mente, at “den frie fugl” burde have mere trygge vilkår og det måtte begge parter bøje sig for. Jensens forståelse for mit stofområde og kendskab til den jeg nu er, gjorde, at fuglen ikke blev sat i bur, men baskede videre som hidtil.

Tre år efter fløj jeg væk og landede i Radiohuset på Rosenørns Allé. Grunden var at jeg trængte til en anden slags luft under vingerne; anledningen var, at København blev Europæisk Kulturby i 1996, hvorfor en stor del af vore musikpenge og min arbejdskraft blev centraliseret. Da jeg blev tilbudt jobbet som leder af “ny musik” i P2 efter den legendariske musikchef Mogens Andersen slog jeg til og kopierede Zeuthen-modellen: størstedelen af de mange nordjyske musikkroner fulgte mig og mit stillingsnummer. Det var ikke nogen nydelig manøvre, men jeg fik dog pæne ord med på vejen ved en lille afskedsfest i det hus på Fredrik Bajers vej i Aalborg Øst, hvor jeg havde tilbragt så mange timer. 

Nu skulle det altså handle om det, jeg som komponist selv var specialist i, ny musik, altså “klassisk” musik fra vor egen tid. Herom senere, men først lige omkring mit arbejde for Vorherre i DR.