Paper Bit Moon 3

”Synes du ikke, vi to har noget at tale om?” råbte Bit udfordrende til mig i sensommeren 1979 efter at jeg i måneder havde forsøgt at komme i kontakt med hende netop for at finde en forklaring på hendes pludselige forsvinden. Det spørgsmål blev nu ikke dyrket særlig meget, men blev signalet til ”anden akt” af vort samliv, der resulterede i hemmelig vielse på Aalborg Rådhus få måneder efter vort andet møde. Men hvor havde Bit været henne i det år, jeg ledte efter hende?

Moderen havde ganske enkelt taget hende med til familiens lejlighed i Almunécar, Sydspanien og Bit var blevet stewardesse hos Mærsk Air efter et kort kursus. Det havde da en smule af den glamour, moderen ønskede for sin datter i modsætning til et liv med en tvivlsom eksistens som mig. 

Bit fortsatte sin flyvske karriere efter brylluppet og vi boede dels i min lille lejlighed i Aalborg, dels i Klerkegade i København, hvor Bit havde en slags stand by-bolig, i øvrigt i en kvindestiftelse for enlige kvinder og uden adgang for mænd. 

Kun en måned efter vores vielse tog livet en ny, afgørende drejning for os. Bit var blevet ansat hos SAS og skulle begynde på jobbet første hverdag i det nye år 1979. Nytårsaften tilbragte vi i Aalborg og da vi vågnede nytårs morgen meddelte Bit, at hun var blevet gravid samme nat. Det betød, at hun ikke ville flyve mere og hun ringede til SAS og sagde sit job op endnu før hun var begyndt i det.

Denne intuition var eller er et helt særligt kendetegn hos Bit, en egenskab, som jeg satte utrolig højt måske mest fordi den var aldeles ekseptionel og fantastisk, men også skræmmende. Jeg har aldrig siden mødt den slags. Kombineret med en evne til at omstille sig og næste undsige virkeligheden er det et vildt stærkt kort at have på hånden. Måske ikke misundelsesværdigt, men alligevel…

Naturligvis var Bit gravid når hun følte det, og 21. oktober 1980 fødte hun vores søn Christopher, som er noget af det største i mit liv.

Graviditeten var dog ikke uproblematisk. I længere perioder var den kommende mor indlagt på Aalborg Sygehus vistnok med diagnosen hyperemesis gravidarum, der ikke blot gav hende stærke fysiske problemer, men også en slags psykose, der både besværliggjorde vort forhold, men især plagede den stakkels gravide kvinde i en grad der gjorde os begge ulykkelige. Og igen skete underet: en dag kommer jeg hjem i lejligheden og hører på trappen, at der blev spillet på vort klaver. En lykkelig Bit tog imod mig, sygdommen var pist væk en måneds tid før fødslen. Nu skulle der ses fremad.

Det betød blandt andet, at vi skulle finde en større bolig og her havde Bit et meget konkret ønske, som hun åbenbart havde haft siden sin barndom: at bo i Den Gamle Smedje til Oxholm Slot langt ude på landet i Han Herred. Altså blev der taget kontakt til herremand Steen Glarborg, der ikke umiddelbart ville leje idyllen ud. Men, men: Bit får altid sin vilje og vi flyttede kort før Christophers ankomst til bindingsværkshuset på Øland. Jeg blev sendt til København for at tømme Bit lejlighed og nu var vi så en rigtig familie. Hvad det så ville sige.

Fortsættes – historien udvikler sig