Luderen der havde pip

Asta var prostitueret, Søren var en kanariefugl. De boede begge i Sankt Hans Gade i Aalborg, hvor jeg udtrådte mine barnesko. Asta var god veninde til mine forældre, og et par gange om måneden omkring 1960 var vi på eftermiddagsvisit hos hende – mor, far og jeg. 

Det kunne jeg godt lide, for Asta var et varmt, omsorgsfuldt og spændende menneske: hun lagde ikke skjul på sine meninger om dette og hint eller fælles bekendte og ramte som regel plet. En dag besøger vi Asta og da præsenterer hun os for Søren, en 6-7 år gammel kanariefugl, i bur naturligvis, som hun havde konfiskeret hos en kunde, ikke som betaling for sine ydelser, men fordi han, efter Astas mening, ikke var egnet til at have husdyr; nærmere kom hun det ikke. 

Nu var meningen, at fjerkræet og omsorgen for samme, skulle overdrages til mig. Allerede dengang var husdyr noget, enkelte skolekammerater havde ind imellem, når der kravlede lus rundt i deres hår. Kort sagt: husdyr var og er ikke mig. Dyr bør være ude i naturen, ikke blandt mennesker. 

Asta, hvis dømmekraft altså fejlede i dette tilfælde, insisterede dog, og vi drog afsted med Pipsørens bur med et klæde over, kræet inden i og en stor kasse med foder og legetøj, som Asta havde købt til fuglens velbefindende. Det hele blev befordret hen til min farmor og farfar; der var jeg mere, end hjemme, og heller ikke mor og far var begejstret for det nye familiemedlem. Søren blev passet fortrinligt af min farfar og døde af alderdom vistnok 12-13 år gammel (fuglen altså).

Jeg var meget glad for Asta og hun forkælede mig under de jævnlige besøg. Undertiden blev vi smidt ud med kort varsel, fordi en fast kunde meldte sig via bakelittelefonen, for Asta var hjemmearbejdende. Jeg tror, at besøgene hos Asta var en del af min opdragelse. Vi var en meget missionsk familie og bekendtskabet med en luder var næppe velset. Men hos os var der ikke forskel på folk (som der jo heller ikke er hos Gud), så Astas profession var aldrig til diskussion. Og hendes menneskelige egenskaber var langt mere imponerende end de skinhelliges i missionen.